Brønderslev

Slave af telefonen

Karl Damsgaard, 52-årig gårdejer fra Brønderslev, tager mobiltelefonen, stående ude i en af sine fire svinestalde, da NORDJYSKE kontakter ham. Og jo, indrømmer han på stedet, han følte sig i den grad ramt af nytårstalernes ord om travlhedens tyranni. Han har e-mail, som han tjekker en eller to gange dagligt. Men det mest stressende er uden diskussion mobiltelefonen. Ved siden af landbruget passer Karl Damsgaard et hverv som vurderingsinspektør for en kreditforening, og kreditforeningen forventer af sine folk, at de altid kan nåes via mobiltelefonen. Det vil sige: Egentlig gælder forpligtelsen kun inden for "almindelig arbejdstid". Men i praksis slukkes telefonen aldrig. Og dét vænner omgivelserne - både de forretningsmæssige og de private - sig lynhurtigt til. - På en vis måde er jeg jo blevet slave af den mobiltelefon, siger Karl Damsgaard. Med bedriften spredt på flere steder er den trådløse kommunikation, må han indrømme, også en praktisk foranstaltning: Man kan hurtigt få kontakt og behøver ikke køre eller gå rundt for at lede efter dén, der lige skal have en hurtig besked. - Men ikke mindst statsministerens opfordring om at slukke mobiltelefonen en gang imellem og koncentrere sig om dém, man står over for, vil jeg tage til mig. Hvis der ringer en kunde, stiller telefonen automatisk samtalen om til kreditforeningens hovedkontor - og det gik jo nok endda, konstaterer Karl Damsgaard.