Slidgigt stopper 20-årigs karriere

- Jeg har endnu ikke helt fattet, at det er slut

AALBORG:- Det er meget, meget surt. Og endnu er det ikke helt gået op for mig, at jeg aldrig mere kan dyrke min elskede sport i det omfang og på det niveau, jeg gerne vil. Med et tomt og desillusioneret blik forsøger 20-årige Lykke Møller at vænne sig til tanken om, at hendes store drøm aldrig bliver realiseret. Hun havde sat sig et ambitiøst mål om at blive verdens bedste badmintonspiller, og konstante topplaceringer i ungdomsrækkerne på både dansk og internationalt plan gjorde det naturligt, at ledere og trænere pegede på nordjyden som en mulig arvtager for legendariske Camilla Martin. Slidgigt i højre hofte har nu brutalt stoppet karrieren. - Jeg mærkede smerterne til den første træning efter DM i Aalborg i februar i fjor. Jeg spillede videre med op- og nedture i løbet af foråret og regnede med, at skavankerne ville forsvinde i sommerpausen, siger Lykke Møller, der på det tidspunkt viljestærkt og målbevidst besluttede sig for at tage et stort spring. Kort virke i Skælskør For at videreudvikle sig optimalt sagde hun farvel til familien i Gistrup, gymnasiet i Nørresundby og holdkammeraterne i Aalborg for at bo og træne på elitecentret i Brøndby, krydret med en ny gymnasieklasse i Greve og en ny klub, Skælskør, der tilbød hende en god kontrakt. Men Lykke Møller kom aldrig til at spille en eneste match for Skælskør. - Efter et par ugers træning i Brøndby begyndte smerterne at komme igen. Jeg fik behandlinger med ultralyd og blev skannet, uden at man kunne finde årsagen, men som ejer af et privathospital sørgede Skælskørs formand herefter for, at jeg gennemgik en MR-skanning og fik taget nye røntgenbilleder. Op på cyklen - Diagnosen var chokerende. Jeg troede ikke, at man i så ung en alder risikerede at få slidgigt. Jeg ved ikke præcist, hvordan det er kommet så vidt, men muligvis har en fibersprængning betydet, at der gennem længere tid er blevet slidt på bruskskiven i hoften. - Jeg kan ikke tåle nogen belastning uden at forværre situationen, så i øjeblikket holder jeg total pause med badminton og kan ikke en gang løbe. - For dog at få lidt motion har jeg købt en ny cykel, idet cykelture skulle være langt blidere for en sart hofte end eksempelvis badminton og løb. - Om et års tid skulle der være håb om, at jeg kan dyrke min favoritsport et par gange om ugen - men spørgsmålet er, om jeg overhovedet kan forlige mig med det, når niveauet nødvendigvis bliver derefter. - Det er svært at vænne sig til en hverdag uden badminton, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er uretfærdigt. Hvorfor er det lige mig, der skal blive ramt? Lys i mørket Lykke Møller er flyttet tilbage fra hovedstaden - i lejlighed i Aalborg - og fortsætter sit sidste år af gymnasieuddannelsen på Nørresundby Stadion. En universitetsuddannelse er næste mål for den tidligere fjerboldekvilibrist, der på trods af sin bitre sportslige skæbne kan finde lyse sider ved den hurtige returbillet til Nordjylland. - Det er en stor trøst, at jeg er kommet hjem til min gamle skole, familie og venner.

Forsiden