Morsø

Slidlag på forsømte veje

Ny asfalt på vej til blandt andet Dyrskuevej, Fælledvej og Markedsgade

Markedsgade har længe trængt til en makeover. Dette billede er fra 2011. Arkivfoto

Markedsgade har længe trængt til en makeover. Dette billede er fra 2011. Arkivfoto

MORS:Gadestrækningen Nørregade, Dyrskuevej, Fælledvej og Markedsgade i den nordlige del af Nykøbing får ny asfalt her i sommer. Det samme gør Mælkevejen i Øster Assels. Og Ternevej i Nykøbing får istandsat vej og fortov for en kvart million kroner.

Det vedtog udvalg for teknik og miljø i Morsø Kommune forleden. Samtidig arbejdes der på en prioriteringsliste for asfaltarbejder på øvrige, forsømte gade- og vejstrækninger i kommunen.

- De fire gader Nykøbing er blevet kloakeret om inden for de sidste år. Der blev lagt asfalt på, da gravearbejdet var afsluttet. Det ser måske meget godt ud, men hvis ikke vi sørger for at en topbelægning, vil vejene krakelere, og så får vi et kæmpeproblem, siger Meiner Nørgaard (DF), formand for udvalg for teknik og miljø.

Det minder han sig selv og kommunens tekniske forvaltning om. Formanden erkender, at toplaget ofte er blevet ”glemt” eller sparet væk.

- Og det hævner sig. Det første lag asfalt er ikke vandtæt, og så får vi frostskaderne i løbet af et år eller to, siger Meiner Nørgaard.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.