Slidt fyr har brug for en overhaling

Hirtshals Fyr skal males og der skal nyt tag på tidl. fyrboliger, da skifertag smuldrer

Torben Vandsted, formand for Hirtshals Fyr Fond kan se frem store vedligeholdelsesudgifter for fyret i 2013. ?Foto: Hans Ravn <i>Hans Ravn</i>

Torben Vandsted, formand for Hirtshals Fyr Fond kan se frem store vedligeholdelsesudgifter for fyret i 2013. ?Foto: Hans Ravn Hans Ravn

HIRTSHALS:Bestyrelsen for Hirtshals Fyr Fond står foran to store opgaver med at vedligeholde fyret og de tilhørende huse. Tårnet skal males udvendigt, og det koster omkring 400.000 kroner til en speciel maling.

Samtidig smuldrer skifertaget på den tidligere fyrmesterbolig og på assistenthuset, så det begynder at dryppe ind. Derfor vil bestyrelsen gerne have taget skiftet ud.

- Før vi overtog fyret fik vi, at vide det skal males hvert ottende år. Tårnet står jo udsat og har nu fået nogle pletter på grund af alger. Det har vi penge til, men vi har ikke pengene til af skifte tag. Der skal vi ud og søge andre steder, siger bestyrelsesformand Torben Vandsted.

Bestyrelsen og fyrets venneforening står for den daglige drift.

- Vi er det eneste fyr i landet, hvor driften helt og holdent hviler på frivillige. Bovbjerg er det fyr, der ligner os mest med frivillige hjælpere, men de har også en lønnet fyrmoster, oplyser han.

Afhængig af indtægter

Der er man i Hirtshals meget afhængig af indtægter, fra besøg i toppen af fyrtårnet og aktiviteter på stedet.

- Et sted mellem 20.000 og 25.000 om året betaler for at komme derop. Det bedste år gav det 385.000 kroner, og det er mere end hvad museet i Hjørring har fået ind i, fortæller Torben Vandsted.

I år er besøgstallet gået ned, fordi fyret i en periode i sensommeren var lukket, fordi Søfartsstyrelsen skulle reparere lanternehuset.

- Vi regner med fyret kan males uden at vi må lukke for adgangen for besøgende. Det sker nok til september, når murværket er mest tørt, siger bestyrelsesformanden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.