Advokatvirksomhed

Slikdronning konkurs

Slut med Candy Queen, hvor unge arbejdede uden at få løn.

Candy Queen på Vesterbro er gået konkurs, og dermed er der sat et endeligt punktum for den omstridte forretning, der primært solgte slik. Flere tidligere medarbejdere samt ejeren af ejendommen, hvor Candy Queen havde til huse, har tidligere fortalt NORDJYSKE Medier, at de havde penge til gode i firmaet. Som kurator for konkursboet er udpeget advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain. Herfra fortæller advokat Birthe Østergaard, at det er en lønmodtager, der står bag konkursbegæringen. - Men bortset fra det har vi endnu ikke et overblik over sagen, herunder antallet af kreditorer og gældens størrelse, siger advokaten, der påpeger, at det hænger sammen med, at det hverken er lykkedes for Skifteretten eller advokatfirmaet at komme i kontakt med Candy Queens direktør Peter Nielsen. - Han har åbenbart ikke den store lyst til at tale med os. Det materiale, vi ligger inde med, er nærmest ikke eksisterende, siger hun.

Forsiden