Slip for de klamme spyfluer

Især kødsaft tiltrækker de irriternde insekter.

Fluer kan være en plage - om det er spyfluer eller svirrefluer. Arkivfoto: Kurt Bering
Dyr 1. september 2009 09:14

De kan være både ulækre og irriterende, spyfluerne, når de summende flyver omkring i dit hjem eller din have. Men du kan gøre meget for at forebygge, at de kommer, skriver bolius.dk. Spyfluer elsker nemlig kød og fisk, og de kan lugte det op til flere kilometer væk. Så drypper kødsaften lystigt fra din skraldespand, er der risiko for, at det snart summer løs. Snør affaldsposer - Det kan ikke undgås, at skraldespande kommer til at lugte, og det trækker spyfluer til. Vær omhyggelig med dit husholdningsaffald. Du bør snøre affaldsposerne til, så der ikke løber kødsaft ud. Og vask affaldsbeholderen af en gang imellem, siger Mette Knorr, biolog i Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet. Hun opfordrer også til at placeres skraldespanden således, at den ikke står i solen hele tiden, men også får lidt skygge – derved kommer den ikke til at lugte så grimt. Brug insektnet eller strips En skraldespand, der ikke lugter og er uden fritliggende kødrester, er den bedste måde at forhindre, at spyfluer kommer. Er de her, har du flere muligheder for at holde dem væk fra dit hus. - Man kan bruge insektnet for vinduerne eller strips, der hænger i vinduet, mener Mette Knorr. Spyfluer er nyttedyr Spyfluer er først og fremmest irriterende, men der er også en lille risiko for, at de kan overføre smittestoffer til dine madvarer, hvis de sætter sig på dem. Stofferne kan komme fra f.eks. døde dyr og fra dyrs ekskrementer, som spyfluer ynder at ’besøge’. - Men spyfluer er i den grad nyttedyr og er ansvarlige for, at vi ikke vader rundt i døde mus og fugle, forklarer Mette Knorr. lisb Kilde: Bolius Boligejernes Videncenter

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...