Slip hesten løs...

Arnold Andersen har skrevet en bog om arbejdshestens historie fra 1860-1965

Marianne Dyhrberg Cornett
En ældre landmand fra Lyngsaa harver. Gigtplaget holder han pause - og hestene kendte tydeligt hans rytme. Ukendt fotograf. Arkiv: Ole Christensen.
14. november 2016 08:00

SÆBY: Der skal tålmodighed til, en næse for detaljen og masser af tid, hvis man skal gå rigtig meget i dybden.

For således er det med Arnold Andersens bøger - de mindste detaljer skal være på plads, ellers har han det ikke godt med at sende en bog på gaden.

Således også med hans nyeste bog "Hestearbejde", der udkommer til december. Efter eget udsagn er det en udviklingshistorie, hvor arbejdshesten i bogstaveligste forstand var med til at trække samfundet ind i industrialiseringen.

- Epoken tog sin begyndelse i første halvdel af 1800-tallet, hvor den tekniske revolution gik i gang i 1850’erne. Mennesket havde nemlig udviklet en lyst til at komme ud og se andre egne, end deres egne egne, og arbejdshesten fik en rolle som afløser for studene, der tidligere var spændt for vognen, fortæller Arnold Andersen.

Hans bog rummer mere end 200 billeder, der viser hestens arbejdssituationer.

Den næste konkurrent til hesten var jernbanen, der fra 1847 åbnede fra København til Roskilde - med transport af både personer og gods.

Og hesten var sendt til tælling, for allerede få år efter kom den mekaniske hestetrukne slåmaskine fra USA, der afløste høstarbejdet med le. Og derfra fik teknikken for alvor fodfæste.

- Også lokalt var der flere, der overgav sig til teknikken. I Frederikshavn fik købmand Edler Christiansen et dampdrevet køretøj "Vendsyssel" - populært kaldet "Dampelefanten". Og han kørte "lyst toure" fra efteråret 1862, afslører Arnold Andersen.

Han er selv 85 år gammel - og husker fra sin barndom ved Gudme på Fyn, hvordan der stadig var flittige arbejdsheste på landet, der gjorde det hårde arbejde.

Og snart kom de første automobiler, der blev meget upopulære og kom i konflikt med hestekøretøjer, personer og dyr på prøvekørsel mellem Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Datidens presse omtalte det som en ren fiasko.

Arnold Andersen kan fortælle i timevis om sin nye bog, og ingen er finurlighedernes mester som han. Ja, faktisk er bogen så rig på detaljer, at man kan blive helt udmattet. Men det er også vældig sjov læsning af sin art.

- Lokomobilet blev ikke umiddelbart den store konkurrent for hesten, nogen havde troet. Til trods for at den dampdrevne teknik til stadighed bankede på døren, blev hesten i lang tid ved med at være den populære trækkraft, siger han.

På landsdeludstilling for landbrug blev en revolutionerende nyhed præsenteret i 1878 - nemlig selvbinderen, der høstede og bandt neg i én arbejdsgang. Det var en ret tung maskine, derfor skulle tre heste trække den. Men maskinen var ikke perfekt. På marker, der vendte mod skel og hegn eller andre afgrøder, skulle der stadig gå en karl og skære for under høsten, mens den sidste del af processen krævede et tærskeværk for at skille kernerne fra strået.

Og Arnold Andersen kan blive ved med at fortælle sine gode historier om hestene og maskinerne i timevis.

Læs den velillustrerede bog "Hestearbejde" der udkommer 9. december kl. 15 og signeres i Retfærdigheden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...