Slip realitysvinehunden løs!

Ser du meget reality-tv? Nej, vel. Det er der vist ikke ret mange, der gør. Alligevel har programmerne, som skal forestille at være benhård virkelighed - reality, som det hedder på nutids-ameridansk - ganske pæne seertal og bliver placeret i den bedre sendetid. Og alle taler om dem. Eller er lige tilfældigt kommet forbi og har set nogle minutter eller er blevet hængende, fordi det også er tv, der taler til den indre svinehund. Tænk at nogen kan være så dumme, så lidet selvreflekterende og tilsyneladende uden tanke for konsekvens eller eget omdømme, når de udstiller sig selv. DU VED, DE unge mødre, der knap kan finde for og bag på en almindelig Pampers-ble. Og selv er blevet svigtet i en ung alder, aldrig har haft forældre, de kunne bruge som rollemodel, og nu ikke aner, hvad de skal stille op med det lille elskede, men også krævende vidunder, som deres liv nu er blevet beriget med. Fordi de troede, at selvbeskyttelse havde noget at gøre med karate eller judo. Og så er de afblegede discodrenge, som skal forestille at være i Paradis, når de svigter den ene solariebrune bimbo til fordel for den anden, mens de hver gang, det sker, næsten får lov til at bolle for åben skærm. Hvem er dummest, drengene eller produceren? Reality er kommet for at blive, kunne du fristes til at tro. Sidste nye skud på stammen "The Biggest Cheater" kommer igen til at handle om utroskab. Men her i faste parhold. Den, der er mest utro, eller som programplanlæggerne vælger at beskrive det "formår at tilfredsstille og glæde både elskeren og partneren på samme tid" vil blive belønnet med en million. Se med på Kanal 5 fra september. Jamen er det ikke mageløst. Bol udenom og scor en million! Men kun hvis du gør det på tv. DET ER GANSKE utroligt at tænke på, hvor mange ressourcer, sendetid og ikke mindst journalistiske kræfter, der bliver brugt på reality. Hvor meget intelligens, veluddannet journalistisk kløgt og skarpsindighed, der kommer i sving for at fremstille en bestemt gruppe mennesker som virkelig gennemført fladpandede og åndsforladte. I stedet for omsorg og empati, forsøg på at forstå og komme bagved, bliver mennesket her holdt ud i strakt arm og fremvist i al sin ynkelighed. Intet dumt, der bliver sagt eller gjort, slipper for vakst at blive krydsklippet, så alle kan forstå, at så slemt står det til nede på bunden af velfærds-Danmark. "Og er det ikke skrækkeligt, men hun er altså selv ude om det, og hun kunne da godt have taget en anden bluse på, inden hun skulle ud at breezer-party med veninderne Patricia og Sabrina". Om jeg er imod reality-tv? Nej, vi trænger til mere af det, men med fokus på nogle andre befolkningsgrupper, der kunne trænge til at blive foldet ud på samme måde. Tæt på og uden nogen form for beskyttelse i form af talsmænd, spindoktorer, advokater eller misinformationschefer. HVAD MED DE syv topofficerer - generaler, oberster med videre - der er blevet bedt om at tælle, hvor mange irakiske fanger dansk militær rent faktisk tog under Irak-krigen. Efter 86 dages sagsbehandling nåede de frem til det forkerte tal 198. Det rigtige tal er imidlertid mindst 500. Kunne sådan en gang sildesalatprydede, højtstående milidrenge ikke komme med i et reality-show? Blive lukket inde 24 timer i kasematterne på Kronborg, mens de blev krydsforhørt - undskyld interviewet - og fik lov at forklare, hvordan de havde regnet den ud. Men det behøver ikke at stoppe her. Vi kan sagtens gå højere op. Bed Margrethe Vestager(R) forklare, hvad der for gennem hendes hoved, da hun bag om ryggen på S og SF fik taget livet af efterlønnen, som vi tidligere kendte den. Det der nu pludselig blev kaldt tilbagetrækningsreformen. Og hvad siger hun i dag til, at en stor gruppe ældre, der gerne vil forlade arbejdsmarkedet, nu ufrivilligt må blive, alt imens ungdomsarbejdsløsheden nu igen når procenthøjder, som vi kendte dem fra 80'erne. MENS JOBMULIGHEDERNE er lige så stabilt urørlige som spændbeton. Ingen flytter sig jo frivilligt fra et fast job i dag, med mindre du bliver tvunget til det. Eller bliver grebet i uregelmæssigheder, misinformation eller ligefrem løgn. Her kunne det være rart med programmet "Bankdirektør på skråplan", som gerne måtte gå rigtig tæt på denne udvalgte gruppe af velaflønnede bondefangere, der igen og igen kan sætte ærlige småsparere, pensionister og hjemmesygeplejerskers penge over styr. For dernæst at måtte beklage, at deres højforrentede investeringsstrategi slog fejl, og undskyldende trække sig tilbage med en tocifret milliongodtgørelse og lade bankkunderne om at betale gildet. Eventuelt over skattebilletten. Slip bare reality-svinehunden løs, men lad den få nogle ordentlige lunser at rive i. Noget med perspektiv og samfundskonsekvens og med respekt for dem, der altid må yde, før de får lov at nyde.