Hjørring

Sløjt fremmøde i bjergene - men de få havde det sjovt

Marie Christensen brugte en pose fra Super Best som slæde - og den fungerede fint, selv om det bumpede lidt. Foto: Kurt Bering

Marie Christensen brugte en pose fra Super Best som slæde - og den fungerede fint, selv om det bumpede lidt. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Man skulle forbi formiddagen og helt frem til den tidlige eftermiddag, før de første børn viste sig i Hjørring Bjerge i går. Hele formiddagen lå bjergene stille og øde hen, selv om bakken lokkede med hvid, glat sne - lige til at glide på. Vel vel - enkelte græstotter kiggede gennem snedækket, men ingen kunne være i tvivl om, at vinteren var på et kort visit i Hjørring. Og de få børn, som forlod computerskærmene til fordel for den glatte bakke, fik et par sjove timer.