Sløjt nordjysk udbytte på Sjælland

Hjørring 28. september 2002 22:40

NORDJYLLAND: De to nordjyske 2. divisionshold i fodbold, Jetsmark og Hjørring, fik ikke det ønskede udbytte af lørdagens udflugt til Sjælland. Jetsmark burde have vundet bundopgøret mod Birkerød, men store chancer blev misbrugt, og så måtte Jetsmark, der stadig har sæsonens første sejr til gode, nøjes med uafgjort 1-1. Henrik Steffensen scorede for gæsterne For Hjørring sluttede en ellers god stime i Glostrup, hvor vendelboerne måtte se sig besejret 4-2. Anders Schjøtt og Kasper Burholt udlignede til henholdsvis 1-1 og 2-2, men Glostrup slukkede lyset for vendelboerne med to mål i kampens sidste kvarter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...