Slog 3000 golfbolde ud

LØGSTØR:Interssen for at prøve at klaske godt og grundigt til en golfbold var ganske pæn, da initiativgruppen bag den nye golfklub og golfbane i Løgstør lørdag havde inviteret til det de selv havde valgt at kaldte ”indvielse af driving range”. Det var nu så som så med invielse, idet det var en mark på Tinghøjvej, der lagde jord til. Men man kunne da i det mindste - i hvert fald med lidt god vilje - se over til de arealer, der skal gerne skal gå hen og blive til den nye golfbane i Løgstør. Ikke færre end 125 mødte op for at forsøge sig med drivere og andre golf-jern som initiativtagerne havde stillet til rådighed. Ole Berg glæder sig over, at så mange havde fundet frem til arrangementet, hvor spillerne - hvis de lagde alle kræfter i - kunne skyde over på køreteknisk anlæg. - Initiativet skal selvfølgelig ses som et forsøg på at få flere gjort interesseret i golfsporten. Og interessen kneb det i hvert fald ikke med, for vi har regnet ud, at der på to timer blev slået ikke færre end 3000 bolde afsted, siger Ole Berg. Håber på 10 nye Ved arrangementet blev der udleveret indmeldelsesblanketter og Ole Berg forventer at der kommer omkring 10 nye medlemmer på den konto, så klubben runder de 100 medlemmer. Samtidig glæder han sig over, at mange børn og unge mødte op. - Det er første når man fylder 26 år der skal betales indskud i klubben. I starten har vi været meget fokuseret på økonomi, og har derfor ikke endnu gjort så meget for at få børn og unge til klubben, siger Ole Berg.

Forsiden