Slog bargæst med flaske
Ung mand sigtes for vold efter flaskekast mod gæst på bar i Jomfru Ane Gade

Arkivfoto Foto: Torben Hansen
En 20-årig mand fra Aarhus måtte natten til fredag med politiet på stationen for at dampe af efter en voldsepisode i Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Episoden skete på et værtshus, hvor den 20-årige kastede en flaske i hovedet på en anden bargæst. Flasken ramte bargæsten under øjet, men det var ikke en alvorlig skade, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.
Den 20-årige blev taget med på politigården, hvor han er anbragt i detentionen. Han er sigtet for vold og bliver løsladt, når han har dampet rusen af.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.