Slog medicinen Mike ihjel?

Ligsynet foregik på kapellet ved Aalborg Sygehus Syd. Klokken 14.50 21. maj 2007. Embedslæge Niels Holm-Nielsen kunne konstatere, at den 42-årige mand var død af blodforgiftning.

Kriminalitet 1. oktober 2008 06:00

Septikæmi uden specifikation hedder det på dødsattesten. Det fremgår også, at afdøde - 42-årige Mike Kent Lynge Andersen - var paranoid skizofren. Han var faldet om i sin lejlighed i Myrdalsstræde i Aalborg tre dage tidligere og blev fundet død af hjemmesygeplejersken klokken ni om morgenen. Men Mike - udtales Mikki, da det er et grønlandsk navn - døde ikke af blodforgiftning. Det vurderer en række læger over for NORDJYSKE, som har fået aktindsigt i dødsattesten og andre papirer fra politiet via Mike Andersens mor Bodil Øland Andersen. Tre dage før sin død var Mike Andersen hos sin praktiserende læge. Han fik en recept på penicillin på grund af et sår på foden, og det er sikkert den hændelse, som har fået embedslægen til at skrive sepsis på dødsattesten. Men der var ikke tale om noget alvorligt. - Der skal være noget mere, end bare dét, at han har haft dét sår. Det dør man ikke af på den måde. Det gør man ikke, siger praktiserende læge Leo Thomsen. Om aftenen 17. maj talte Mike i telefon med sin mor. Mike nævnte ikke noget om en dårlig fod. - Men han fortalte, at han var urolig, og han bad mig bede for ham, fortæller Bodil Øland Andersen. Nogle timer efter var Mike Andersen død. Professor og overlæge dr. med. Henrik Nielsen fra infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus afviser, at dødsårsagen kan være sepsis efter sådan et forløb. - Det er usandsynligt, at man dør af sepsis i løbet af nogle få timer, fra man har været frisk og klar. I sådan et forløb er der som regel nogen udvikling i symptomerne over tid, hvor man bliver svagere og svagere. Ved pludselig uventet dødsfald er det snarere hjerte- og kar sygdomme, man vil tænke på, siger Henrik Nielsen, der slår fast, at der skal en obduktion til for at slå dødsårsagen fast i sådan en sag. Dårlig efterforskning Overlæge Hanns Reich fra Hvidovre Hospital har tidligere været retsmediciner i en årrække. Han afviser også embedslægens udlægning. - Embedslægen udtaler sig om noget, han ikke ved. Han skriver, at Mike Andersen er død af sepsis - altså blodforgiftning - men det lyder helt usandsynligt. Hvor har han det fra. Der er intet belæg for det, siger Hanns Reich. Overlægen fra Hvidovre mener, at der er tale om en meget problematisk sag for embedslægen. - Embedslægen burde have skrevet dødsårsag ukendt. Men det ville indikere, at han skulle lave en obduktion. Jeg mener, at der er tale om en dårlig efterforskning i forbindelse med det her dødsfald, siger Hanns Reich. Embedslæge Niels Holm-Nielsen ønsker med henvisning til sin tavshedspligt ikke at kommentere sagen. Han vil heller ikke sige noget generelt om, hvad der skal til, for at man kan skrive blodforgiftning som dødsårsag på en dødsattest. Men politiassistenten, som stod for ligsynet, vil godt fortælle om sagen. Han er heller ikke sikker på, at det var en blodforgiftning, som slog Mike Andersen ihjel. - I bagklogskabens lys kan man måske godt sige, at der kunne have været behov for en obduktion, så man kunne få nogle svar på, om medicinen kunne have været en medvirkende årsag til dødsfaldet. Men embedslægen har altså ikke skønnet, at det var nødvendigt. Vi støtter os til embedslægen som fagperson, siger politiassistent Arne Geisnæs. Mistanken om, at Mike Andersen døde af mange års tung medicinering, presser sig på flere steder. Også i psykiatrien i Region Nordjylland, hvor man har indvilget i at udtale sig, fordi Bodil Øland Andersen har bedt om det. - I dag må vi sige, at vi ikke ved, hvad Mike døde af. Måske var det en kombination af flere ting. Vi kan ikke udelukke, at det var en langtidsbivirkning af medicinen, siger læge Jimmi Nielsen, som forsker i pludselig død og de patienter, der er sværest at behandle. Jimmi Nielsen behandlede Mike Andersen i de sidste måneder af hans liv. Men med beslutningen om, at der ikke skulle obduceres i sagen, blev det i realiteten besluttet, at sandheden aldrig kommer frem. NORDJYSKE har lagt sagen frem for formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Preben Rudiengaard (V). - Det kan godt undre mig, at embedslægen ikke har forlangt en obduktion i det tilfælde, som NORDJYSKE beskriver. Det er jo ikke hans opgave at holde hånden over lægerne. Det er hans opgave at få objektiv og neutral viden frem om dødsårsagen og lave en ordentlig dødsattest, siger Preben Rudiengaard. Glad dreng I barndommen tydede intet på, at Mike Andersens liv skulle udvikle sig skævt. Han var en stille - men glad, vellidt og begavet dreng. Faderen Jørgen var halvt grønlænder og smed, og da Mike Andersen var to år, tog hans forældre ham - og to ældre søskende - med til Grønland, hvor faderen havde fået arbejde. Mike Andersen flyttede med sin familie ind i et stort hus ved Storsøen i Julianehåb - på grønlandsk Qaqortoq. Familien klarede sig godt. Mor Bodil kørte taxa, og Jørgen fik sit eget smedeværksted, som efterhånden fik flere ansatte. Mike Andersen begyndte i en skole med både danske og grønlandske børn og klarede sig godt. - Mike huskede tilbage på sin grønlandske barndom med stor glæde. Ikke mindst traditionerne - for eksempel ved juletid hvor alting foregår mere højtideligt - kunne han huske, fortæller hans mor Bodil Øland Andersen. Omkring drengens konfirmation tog familien hjem til Danmark. Det var ikke med Mike Andersens gode vilje. Han elskede Grønland. I 1980 begyndte han på gymnasiet i Nørresundby. Han var både god til tal og sprog. Han spillede badminton og havde kærester. Efter gymnasiet begyndte han at læse til bygningsingeniør i Aalborg, og de første par år gik det fint. Så meddelte Mike Andersen pludselig, at han havde tænkt sig at tage sabbat et halvt år. Han havde brugt flere af sine sommerferier på at arbejde som geologmedhjælper på Grønland. - Han savnede Grønland mere og mere. Han snakkede også mere og mere om, at han gerne ville derop i en længere periode. Og pludselig gjorde han alvor af det. fortæller Bodil Øland Andersen. Splittet Han fik ansvaret for byggeriet af nogle huse, og i den forbindelse oplevede han, at danskerne behandlede grønlændere meget dårligt. Da Mike Andersen kom hjem, var han forandret. - Danskerne respekterede ikke grønlænderne. Blandt andet talte de meget dårligt om grønlænderne. Og det gik virkelig Mike på. Han følte sig splittet mellem den danske og den grønlandske kultur. Mike Andersen genoptog sin uddannelse, men begyndte at få fravær. Han flyttede hjem i perioder og kunne ligge flere dage under dynen. Han begyndte at rode og blev ligeglad med, hvordan han så ud. Den før så milde og glade dreng var blevet en vred ung mand i begyndelsen af tyverne. Især hvis han skulle noget, han ikke havde lyst til. Så kunne han slå eller sparke til ting. Han slog på et tidspunkt hul i en dør. Han smadrede en telefon, og familien begyndte at blive bange for ham. Det stod klart, at der var noget galt, og Bodil lokkede sin søn med til en samtale på psykiatrisk sygehus. - Men da vi kom derud, var den pæne dreng pludselig tilbage. Han havde taget bad, og var pænt klædt på. Han spurgte pænt, om han måtte ryge, og så fortalte han stille og roligt om sig selv, fortæller Bodil Øland Andersen. Munter Psykiatrien beholdt ham en nat. Da han kom hjem, var han nærmest munter. - Mor, det er da vist dig, der trænger til at blive indlagt, spøgte han. Men der gik ikke lang tid, før sygdommen for alvor brød ud. En dag ringede et par af Mikes kammerater til Bodil og fortalte hende, at hendes søn talte med mennesker, der ikke var der. Han var taget med en taxa, men havde ingen penge, og endte med at komme i klammeri med taxachaufføren. Han fik en behandlingsdom, og så blev han indlagt på den lukkede afdeling på Aalborg Psykiatriske Sygehus med diagnosen skizofreni. På det tidspunkt var han midt i tyverne. Han blev medicineret meget hårdt fra begyndelsen, og bivirkningerne var barske. Det tog et stykke tid, inden Bodil Øland Andersen besøgte sin søn. Han ville ikke have besøg. Men da hun endelig fik lov at besøge ham, blev hun chokeret. Når han ikke lå under dynen, trippede han rundt om sig selv. Han rystede over hele kroppen. Han havde sat tændstikker i øjnene. Ellers ville øjenlågene falde i. Han var i det hele taget ekstremt påvirket af medicinen. Det fik hans mor til at råbe op over for personalet. Det virkede. Med ét slag blev han sat ned i dosis. - Næste gang jeg kom, var der en plejer, som sagde til mig, at han skulle hilse fra lægen og sige, at nu var Mike sat 15 milligram ned i medicin. Jeg var rystet over psykiatrien fra starten. Jeg kom med syv års skolegang som baggrund - og fortalte dem, at jeg kunne se, at han fik for meget medicin, og så sagde de bare - nå ja, fortæller Bodil Øland Andersen. Optrapning Men nedtrapningen varede ikke ved. I de kommende år blev Mike Andersen såkaldt svingdørspatient. Ifølge læge Jimmi Nielsen fra psykiatrien er det vigtigt at forstå, at Mike Andersen var meget syg. Han var samtidig voldsom over for sin mor og andre patienter, og som led i sin psykose drak han otte-ti liter vand hver dag. - Han har på et tidspunkt selv beskrevet det på den måde, at han havde en vild løve inden i sig, og at intet kunne tæmme løven. Han stak af igen og igen fra de afdelinger, hvor han var indlagt, fordi han var så forpint, at han ikke kunne holde ud at være nogen steder. Han hørte til en gruppe af patienter, som er meget svære at behandle, siger Jimmi Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...