Aalborg

Slog naboen med værktøjspose i nødværge

61-årig mand brækkede en anden mands arm med en pose fyldt med værktøj

arkivfoto

arkivfoto

AALBORG:Lang tids skærmydsler mellem to mænd, der bor i samme opgang i Bogøgade i Aalborg, endte med, at en 61-årig mand slog den anden med en pose indeholdende en gaffelnøgle og en skraldenøgle, så han brækkede armen to steder, idet han afværgede slaget.

Den 61-årige var tirsdag ved Retten i Aalborg tiltalt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men han blev kendt straffri efter paragraf 13, stk. 3, som siger, at selvom nogen overskrider grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

De to mænd var kommet op at toppes, men der var uenighed om, hvem der startede slagsmålet. Derfor kunne retten ikke udelukke, at den anden havde sparket først og dermed fremkaldt reaktionen fra den 61-årige, som havde en pose med værktøj i hånden. Det oplyser anklager Lotte Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Sammenstødet skete den 25. februar ved middagstid i trappeopgangen, hvor de to mænd bor.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.