København

Slotstårn sættes i stand

KØBENHAVN:Først fik kobbertaget på Christiansborg Slot ny belægning, og nu er turen kommet til tårnet, som med sine 106 meter er det højeste i København. Slots-og Ejendomsstyrelsen går i den kommende tid i gang med at renovere tårnets betonkonstruktion og forny kobberbeklædningen. Tårnet pakkes ind i et stillads, og det vil det være frem til midten af 2009. Herefter kommer tårnet til at fremstå kobberbrunt ligesom taget på slottet. Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen koster projektet godt 52 mio. kr. /ritzau/