Slovenien går forrest i kampen for at redde bien

40 procent af verdens hvirvelløse bestøvere er i fare for at blive udryddet globalt.

Ritzau
Mindemonument for biavleren Anton Jansa's (1734-1773) i Slovenien. Jansa skrev den første manual om biavl nogensinde. Foto: Scanpix/Jure Makovec
Kultur 19. maj 2018 15:50

Det var en slovener, som skrev verdens første håndbog om at være biavler. Og det er Slovenien, som nu er gået forrest i kampen for at skabe opmærksomhed om problemerne hos verdens bestand af bier.

Biavl er en national tradition i Slovenien, og der kan ses farverige bistader spredt rundt på landets marker, i udkanten af dets skove, i haverne og på hustage inde i byerne.

Bien er sat som tegn på energisk travlhed over banker og museer, og den præger en special to-euromønt i anledning af den første årlig "Verdens Dag for Bien". Initiativer kommer fra Slovenien og støttes af FN.

- Når man først holder bier, er det som om, man bliver afhængig, siger lederen af Sloveniens sammenslutning af biavlere, Bostjan Noc.

Det anslås, at 10.000 mennesker i Slovenien har deres egne bistader. Landet har to millioner indbygger.

Det betyder, at der i forhold til indbyggertallet er ti gange så mange biavlere i Slovenien som i Spanien.

En første manual om biavl blev skrevet af sloveneren Anton Jansa (1734-1773).

Men også Slovenien er truet af den udvikling, som har fået FN til at advare om, at 40 procent af verdens hvirvelløse bestøvere - navnligt bier og sommerfugle - er i fare for at blive udryddet globalt.

Bier bestøver 90 procent af verdens store afgrøder, men i de senere år er mange døde på grund af en sygdom, som menes at være forårsaget helt eller delvist af pesticider.

Bier er også truet af forurening, sygdomme og klimaforandringer.

- "Verdens dag for bier" skaber grund for optimisme, fordi den vil øge opmærksomheden på problemerne, siger Bostjan Noc.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...