Sluk for lys og varme under motor-start

Er bilens motor så morgensur på en råkold vintermorgen, at den overhovedet ikke vil samarbejde og nægter at starte, er der selvfølgelig ingen grund til at spekulere i bilens fodtøj. Så en håndfuld gode råd om at få gang i maskineriet kan også være på sin plads. Morgensurheden kan bilisten nemlig langt hen ad vejen selv imødegå - dels gennem forebyggende "behandling", dels ved at være imødekommende overfor motoren og hjælpe med at få den i omdrejninger. Da det er batteriet, der skal få starteren til at snurre, er det naturligvis vigtigt at det er i topform. Er det ikke længere nyt og "hænger" lidt, kan man man give det et skud ekstra strøm ved at sætte en hjemmelader på natten over. Derimod skal man ikke skrue det af, og tage med ind i stuen til fyrummet for i bogstaveligste forstand at varme det op til næste morgens tørn. Bilens elektronik tåler nemlig ikke fjernelse af batteriet i længere tid - dog kan man godt gøre det med gamle biler fra før 1990. På nye og nyere biler kan man dog godt for en kort stund tage kablerne af, rense polerne med varmt vand og derefter smøre dem ind i vaseline. Bilejerens direkte hjælp til startmotoren består i, at man inden, man drejer tændingsnøglen, sikrer sig at lygter, varmeblæser/aircondition, sædevarme, el-bagrude, radio og eventuelle andre eletriske funktioner er slukket. Først når motoren snurrer, kan aktivere dem. Så skulle der være gode muligheder for at autombilet smider morgensurheden og indvilger i at starte.