Slut med andekasse i MB

Ingen bebrejdede betyrelsen, at pengene fra andespil fløj i private lommer.

Moseby 8. december 2007 19:32

Der var ikke adgang for pressen til generalforsamlingen i Moseby Boldklub lørdag, da formanden, revisor Lars Lundtoft redegjorde for, at årets overskud fra andespil i Kaas Forsamlingshus, 63.500 kr. er gledet i private kommer. Det besluttede bestyrelsen umiddelbart forinden. Ifølge formanden deltog en snes medlemmer - flere end normalt - i generalforsamlingen og stemningen over for bestyrelsen var positiv, trods det skete. - Alle havde jo hørt om det, for snakken er gået. Og de, der ikke havde hørt noget, vidste det i hvert fald, da de havde læst NORDJYSKE fredag, siger Lars Lundtoft. Generalforsamlingen var udskudt i to uger. Da formanden gennemgik regnskabet med henblik på den oprindelige generalforsamling, opdagede han, at noget var rivegalt. Klubbens såkaldte Andekasse med spilpengene var tom. Sagen blev politianmeldt. En tredjepart, som Lars Lundtoft benævner det, havde brugt alle pengene, angiveligt til at lukke huller i privatøkonomien. Vedkommende har underskrevet et gældsbevis til klubben med løfte om tilbagebetaling over fire år med renter. Lars Lundtoft: - Heldigvis har klubben en god egenkapital, så vi kan klare tabet.Og vi tror og håber, at pengene bliver betalt tilbage som aftalt. Men vi har lært så meget, at vi bliver nødt til at have bedre kontrol, hvis eller når vi igen laver noget, hvor der er mange kontanter. Andespillene er stoppet. Men begynder vi med dem igen, bliver det ikke med den Andekassen med kontanterne hjemme hos nogen. Den plejer bare at blive tømt, når den er ved at være fuld. Der var ingen på generalforsamlingen, der bebrejdede os, at vi ikke havde opdaget noget. Vi har haft flere møder gennem året og hver gang med et punkt om andespil. Da har svaret hver gang været: Vi tjener da lidt, siger Lars Lundtoft. Han tilføjer, at klubbens egenkapital er på 95.000 kr. I beløbet er indregnet gældsbeviset. Alle bestyrelsesmedlemmer fortsætter. Det er foruden Lars Lundtoft Jesper Holmsgaard, Anders Sølvkjær, Morten Koch og Erik Hansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...