Kunst

Slut med at låne Krøyers damer på stranden

Små sandkorn af kvarts får malingen på det berømte maleri til at falde af

SKAGEN:Danmarks kulturskatbillede nummer ét kaldte direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, P. S. Krøyers berømte maleri med Marie Krøyer og Anna Ancher, som går aftentur på Sønderstrand, da hun tidligere i år åbnede en særudstilling på museet. Maleriet befinder sig netop nu på Gøteborgs Konstmuseum, hvor det indgår i en udstilling med værker af Marie og P. S. Krøyer, som slutter i januar næste år. Så vender det tilbage til Skagens Museum, og der skal det så blive, fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen fra museet. Lånes ikke ud igen - Vi har besluttet, at maleriet skal hænge bag uv-glas, hvad det også gør i Gøteborg, og at det ikke fremover bliver lånt ud. Det kan ganske enkelt tåle at blive flyttet rundt og transporteret alt for meget, siger Mette Bøgh Jensen. Den konklusion er man nået til på museet efter, at man har læst rapporten fra Fælleskonserveringen Vest i Århus over en meget nøje gennemgang, der er foretaget af maleriet. - Den viser, at det er bitte små sandkorn af kvarts, som får små stykker af malingen i specielt himlen og stranden til at skalle af, fortæller Mette Bøgh Jensen. Varme og kulde Da man på museet konstaterede, at malingen på dele af det berømte maleri skallede af, havde man en mistanke om, at årsagen skulle findes i en konservering og restaurering, der blev foretaget efter, at den tyske bladkonge Axel Springer i 1978 købte maleriet. Det skete iøvrigt på en Bruun Rasmussen-auktion for næsen af Skagens Museums daværnde direktør, Knud Voss. Sælgeren fra dengang havde ejet maleriet i mange år, og det havde hængt i en bjerghytte i Schweitz, hvor der var udsat for meget høje temperaturer om sommeren og frostgrader om vinteren. - Det er ikke sundt for et maleri, og derfor blev det konserveret. Skallede af - Da vi konstaterede afskalningen mente vi, at den kunne skyldes nogle af de materialer, som blev anvendt ved denne konservering, men den meget grundige undersøgelse, der nu er foretaget, afslører, at årsagen skal findes i kvarts-korn, som har sat sig i malingen, siger Mette Bøgh Jensen. Det er bevaringsafdelinens laboratorium på Nationalmuseet, som har fundet frem til sandkornene på maleriet. Den særlige blå Konservatorernes arbejde med maleriet har bestået i både pigment- og bindemiddelsundersøgelser og i infrarøde optagelser af maleriet. Pigmentprøverne visere blandt andet, at P. S. Krøyer blandede koboltblå og zinkhvid for at opnå den særlige blå farve, som hans malerier fra 1890'erne er blevet så berømte for, oplyser Mette Bøgh Jensen. Fundet af sandkornene på maleriet har iøvrigt ændret på museumsfolkenes mening om, hvordan maleriet er blevet til. Der findes flere fotografier, som minder meget om motivet på maleriet, og man har ment, at det udelukkende er blevet til i ateliet med støtte fra fotografierne. - Når der er flere sandkorn i dele af maleriet end i andre, tyder det på, at P. S. Krøyer har slæbt det 100 gange 150 centimeter store maleri med ned på stranden for at gøre himlen og stranden færdig, siger Mette Bøgh Jensen. Skagens Museum har fået 188.000 kroner af Kulturarvsstyrelsen til arbejdet med at konsevere og analysere Krøyes maleri. Mette Bøgh Jensen anslår, at man har brugt omkring halvdelen af pengene. Problemet med sandkornene kan man ikke gøre andet ved, en at passe godt på maleriet og i bogstaveligste forstand holde det i ro. Det eneste Krøyers maleri med de to damer på stranden er det eneste af museets malerier, hvor malingen skaller af i bitte små flader. Mette Bøgh Jensen mener derfor ikke, at der er andre malerier, som er i fare for at blev nedbrudt på samme måde, selv om de er blevet til, mens kunstneren opholdt sig på stranden.