Slut med færgen fra i dag

Dyr reparation betyder sandsynligvis, at Næssundfærgen har sejlet sin sidste tur

Næssundfærgen har sandsynligvis sejlet sin sidste tur efter sejlplanen. Arkivfoto: Bo Lehm

Næssundfærgen har sandsynligvis sejlet sin sidste tur efter sejlplanen. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS/THY:Alt tyder på, at den lukningsdømte Næssundfærge ikke kommer i drift mere. Færgen indstillede sejladsen i morges efter et maskinuheld. Det viser sig nu, at færgens kobling atter er gået i stykker.

- En reparation vil koste 90.000 kroner. Jeg har indkaldt bestyrelsen til møde i morgen tidlig. Her vil vi sandsynligvis beslutte, at det ikke svare sig at ofre de penge, når færgen alligevel skal indstille driften 30. april, siger Viggo Vangsgaard (S), formand for Mors-Thy Færgefart.

Færgens kobling blev repareret sidste efterår. Herefter regnede bestyrelsen og personalet med, at færgen ville kunne sejle tiden ud uden yderligere uforudsete udgifter.

- Vi besluttede, at alle ekstra regninger på 20.000 kr. og derover skulle op i bestyrelsen. Nu står vi så med en endnu større regning, og meldingerne fra de to borgmestre i Morsø og Thisted kommuner er klare: Færgen skal stoppe nu, siger Viggo Vangsgaard.

Han beklager, at de mange entusiaster af den snart 60 år gamle træfærge nu sandsynligvis ikke får lov at nyde den sidste tur med færgen, som mange utvivlsomt har set frem til. Over 400 års færgefart over det smalle Næssund ser ud til at være slut - to måneder før, de to kommuner efter planen stopper deres tilskud til driften.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden