Slut med gratistur

En prøvetur i den nye Peugeot 407 - ja tak, det bliver lige 23 Euro. Sådan kan det fremover komme til at lyde, når de tyske bilkøbere skal se på nyt køretøj. De tyske forhandlere er nemlig blevet så trætte af, at kunderne kommer og kigger og kører i de nye biler hos dem og efterfølgende bestiller den på internettet hos en udenlandsk forhandler, hvor de kan spare masser af penge. Det har fået nogle af de mest aggressive forhandlere på barrikaderne med ideen om, at det skal koste penge at prøve bil. De forestiller sig, at den kunde, der ender med at købe modellen hos forhandleren slipper for at blive debiteret for den omtalte prøvetur. På det tyske bilmarked er det et stort problem, at bilisterne køber bilen i udlandet, hvor prisen ofte er lavere.