Biler

Slut med klister-mærker til bilen

AALBORG: - Får jeg ikke noget klistermærke? Sådan spørger mange undrende bilister i denne tid hos Statens Bilinspektion, som ikke længere udleverer de små runde årstalsmærker til at placere i forruden. Er de ligefrem blevet sparet væk? - Ja, det kan man måske godt sige, men det er nu mere en helhedsvurdering af fordele og ulemper, der fået os til at afskaffe mærkerne, forklarer bilinspektør Jens Andreasen fra bilinspektionen på Sundsholmen i Nørresundby. Han understreger, at det aldrig har været et krav, at bilerne skulle udstyres med et mærke, når de var godkendt ved et obligatorisk syn: - Faktisk har mange frabedt sig mærkerne, og hos nogle af dem, der godt ville have dem klistret på forruden som en slags kvittering, begyndte det efterhånden at knibe med pladsen. - Men er det ikke en fordel, at eksempelvis en færdelsbetjent med det samme kan se, hvilket år bilen er synet? - Nej, egentlig ikke. Dels kører biler, der ikke er godkendt ved syn, slet ikke rundt på vejene, og dels har politiet en meget stor og fuldstændigt opdateret database at trække på, når de tjekker en bil. Databasen viser ikke bare, hvornår den er synet, men fortæller også om noterede fejl og mangler. - Men det er altså ikke den minimale udgift til mærkerne, der er årsag til afskaffelsen. Skal man tale besparelse, ligger den mere i den sparede tid med at snakke med kunderne om mærkerne og eventuelt klistre dem på, siger Jens Andreasen, inden han lige tilføjer: - Til gengæld bruger vi nu tid på at forklare, hvorfor vi ikke udleverer dem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst