Lokalpolitik

Slut med køer til ørnene

Nyt indkørselsområde, ny bygning og nye volierer forbedrer forholdene i Ørnereservatet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tidligere blev der klaget over trafikkaos på Skagensvej ved Ørnereservatet. Foto: Hans Ravn

Tidligere kunne der opstå farlige situationer, når en del af de mange besøgende i Ørnereservatet var nødt til at parkere langs den befærdede Skagensvej. Nu skal en ny lokalplan løse det problem og i øvrigt være med til at udvikle turistattraktionen med cirka 70.000 besøgende om året. Sommer-succes - Vi har allerede denne sommer med succes forsøgt med et nyt indkørselsområde, så bilerne ikke skal holde i kø for at komme ind, fortæller indehaver af Ørnereservatet, Frank Wenzel. De besøgende kan nu køre ind og parkere deres bil, og derefter i ro og mag købe billet. Der er også indrettet en stor legeplads, hvor børn kan tilbringe en eventuel ventetid. Luftens Bjørne skal yngle Derudover baner lokalplanen vejen for en ny informations- og billetbygning på 290 kvadratmeter, samt nye volierer, hvor de store fugle skal trænes og yngle. - De store sibiriske ørne - også kaldet luftens bjørne er faldet godt til, og vi vi venter spændt på, at de to par skal begynde at yngle, fortæller Frank Wenzel. De nye volierer bliver på i alt 960 kvadratmeter. En del af Ørnereservatets område er beskyttet eng, og derfor skal lokalplanen og sikre, at det beskyttede område ikke bebygges. Lokalplanen har allerede været sendt i en forhøring, som ikke har affødt bemærkninger eller indsigelser. Der er ikke tidligere lavet lokalplaner for Ørnereservatets aktiviteter.. Det blev i 1978 etableret på baggrund af en række landzonetilladelser. Nu vurderer kommunen, at attraktionen har vokset sig så stor, at det er nødvendigt med planlægning for området.