Frederikshavn

Slut med kontanter

Frederikshavn Kommunes kontantkasse lukker. Fremover skal alle ind- og udbetalinger ske elektronisk via PBS eller pengeinstitutterne - eller via en af de nye regionalkasser, som i løbet af 2005 oprettes i alle store og mellemstore byer. - Lukningen af kontantkassen sker som følge af Folketingets lov om offentlige betalinger, som består af tre initiativer: Nemkonto og Nembetalinger, sammenlægning af offentlige kontantkasser og indførelse af elektronisk fakturering, forklarer borgmester Erik Sørensen - som er alt andet end begejstret for den nye lov: - Det er meget lidt serviceminded og stiller en lang række borgere i en urimelig situation.