Nørholm

Slut med mejsebollerne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vital Petfood Group nedlægger produktionen i Hjørring. Arkivfoto

HJØRRING:Mejsebollerne sprøjter ud af maskinerne på VPG-koncernens fabrik i Hjørring, men for mange af medarbejderne bliver det sidste sæson. Vital Petfood Group A/S, samler produktionen på hovedsædet i Hasselager, og tilbage i Hjørring bliver specialproduktioner samt test af nye produkter. Den tidligere grønlangkålsfabrik Jyfodan, der blev købt af VPG-koncernen for seks år siden, har mellem 30 og 60 medarbejdere, afhængig af sæsonen. Adm. direktør Bo Nørholm tør ikke sige, hvor mange fabrikken i Hjørring får brug for i den nye struktur, men det står klart, at en del kommer til at miste arbejdet. Sidste produktionsdag er ikke besluttet endnu, men engang hen på foråret, oplyser Bo Nørholm. Fabrikken vil blive holdt intakt for at klare spidsbelastninger i forbindelse med koncernens stærkt stigende eksport til Norden, Frankrig og England.