Aalborg

Slut med Nordjylland på poststemplet

Fredag var sidste produktionsdag på Rustenborg. Fremover samles posten på Postcenter Østjylland.

Frimærkerne på dagens post kan gå hen og blive penge værd. For sidste gang står der Nordjylland på stemplet. Fra på mandag er afsenderen Postcenter Østjylland. Årsagen er, at i går fra sidste produktionsdag på Rustenborg. Nu skal der ryddes op, inden nøglen drejes om 15. juli. Af de 221 månedslønnede medarbejdere har 206 en klar plan for fremtiden. De fleste har fundet et nyt job indenfor Post Danmark, og andre skal prøve kræfter med skolebøger eller i en anden virksomhed. Fællestillidsmand Leif Aage Hansen er tilfreds. - Folk har haft et fantastisk godt mod. Vi kan sige, at vi har lukket virksomheden på en fornuftig og pæn måde, siger han. Produktionschef Hans Jørgen Svendsen er også lettet over, at medarbejderne ikke står i kø efter arbejdsløshedsunderstøttelse. - Det er vedmodigt, at vi skal tage afsked, men vi har vidst i to år, at vi skulle lukke, så nu ser vi også frem til at komme videre, siger han.