Slut med p-sløseriet i Aalborg Lufthavn

P-pladser nok i lufthavnen til, at alle kan parkere lovligt.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter nogle år, hvor det kneb med antallet af p-pladser i lufthavnen, har mange kunder vænnet sig til bare at smide bilen et tilfældigt sted. Men dén går ikke længere.Foto: Michael Koch

Ved Aalborg Lufthavn er der netop taget 300 nye p-pladser i brug, så passagererne efterhånden har 3500 at brede sig over. Så nu skal de til at bruge dem i stedet for at parkere på stikveje, i indkørsler eller på græsrabatter. Det vil stadig være gratis at parkere i lufthavnen, hvis man altså parkerer lovligt. Gør man det ikke, risikerer man fra 1. januar at få sat en hilsen på 650 kroner under vinduesviskeren. Behov for adfærdsændring Salgs- og marketingdirektør Rikke Mølgaard fra lufthavnen fortæller, at de parkeringer, som kunderne foretager, ofte er til gene for andre, så nu skal der skrides ind: - Det er en adfærdsændring, der skal til. Vi har set gennem fingre med mange ting, fordi det har knebet for os at have p-pladser nok, men det har vi nu. - Vi kan ofte se folk parkere ulovligt ud for gule markeringer måske kun 50 meter fra en hel række med ledige p-pladser, og det vil vi have sat en stopper for, så vi har indgået aftale med Q-Park om at tjekke p-pladserne, oplyser Rikke Mølgaard. De 300 nye p-pladser ligger i lige linje ud for terminalbygningen på et område, som tidligere har tilhørt flyvestationen. Har man parkeret ulovligt, har lufthavnen i den seneste tid placeret sedler under vinduesviskerne med en melding om, at den altså ikke går efter 1. januar.