Danmark

Slut med sensommerens sol - nu kommer kulden

Nu går den ikke længere, siger DMI om det danske sensommervejr

Det flotte sensommervejr bliver afløst af køligere temperaturer. Arkivfoto

Det flotte sensommervejr bliver afløst af køligere temperaturer. Arkivfoto

DANMARK:De seneste uger har danskerne kunnet synge "det er i dag et vejr - et solskinsvejr".

Men septembersolen syder på sidste vers, siger Dan Nilsvall, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

- I dag (mandag red.) er det skyerne, der vil dominere. Det holder stort set tørt, men der kan komme byger. Temperaturen bliver nok omkring 16 grader, så det minder om det, vi har haft de seneste dage, siger meteorologen.

Han fortæller, at den kommende uge byder på en efterårskølig luft med perioder med sol. Til gengæld bliver der også regnvejr fra tid til anden.

- Man kan ikke udelukke, at der tirsdag, onsdag og torsdag bliver lidt regnvejr. Det bliver med lidt eller nogen sol, og dagtemperaturen kommer til at ligge mellem 16 og 20 grader, siger Dan Nilsvall.

Hvor Danmark de seneste uger har været beriget med varme og sol, selv om kalenderen viser september, så vil den kommende uge byde på mere traditionelt efterårsvejr.

- Det er meget typisk septembervejr, det vi ser. Temperaturen svinger sig lidt op, men lokalt kan der om natten sagtens blive ned til 6-7 grader, siger han.

Sidst på ugen sætter efteråret for alvor ind, siger Dan Nilsvall.

- Det ser ud som om, at der nærmer sig en front vestfra med en omgang regn natten til fredag. Fra fredag kan vejret blive mere ustadigt, og vi kan godt regne med flere byger hen over den næste uge, siger han.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst