Slut med skilte-ballade
Ny politik giver klare regler for skiltning i alle kommuner - også Brønderslev
Opdateret kl. 14:26
BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Den megen polemik omkring skilte i Brønderslev Kommune stoppes nu af ny lovgivning.
På et møde i Landsbyrådet i Brønderslev Kommune var skiltepolitik sat på dagsordenen. Der har været megen debat omkring skilte, som Brønderslev Kommune har krævet fjernet.
Der er kommet ny love 1. januar i år for skiltning, og 1. juli kommer der regler for skiltning i det åbne land.
Formand for teknik- og miljøudvalget, Karsten Frederiksen (K), glæder sig til, at der kommer regler for skiltningen.
- Vi har fået megen skæld ud, for at håndhæve gældende regler, fortæller han.
Gik ud over større arrangementer
Debatten tog sin begyndelse, da et udenbys firma satte et stort skilt op ved krydset i Hjallerup. Det fik kommunen til at gribe ind i den aktuelle sag, men også flere andre.
I Brønderslev gik det ud over blandt andet Parkfestivalen, Store Brønderslev Marked og skiltning for Løkken Koncerten.
Karsten Frederiksen understreger, at alle disse skilte var ulovligt placeret efter daværende regler.
- Folk kan ikke forstå, at der ikke må skiltes, og at der så må til kommunalvalget. Men her gælder specielle regler.
Der tillades i højere grad blå-hvide-skilte, der henviser til kroer med mere.
- Men de, der ønsker skiltene, skal selv betale, understregede Karsten Frederiksen. Prisen bliver i størrelsesordenen 3.000-4.000 kr.
Flere muligheder
Miljøchef Asger Nielsen fortæller, at der fra 1. juli kommer regler for skiltning i det åbne land. Her bliver det tilladt at skilte med større arrangementer, byfester, loppemarkeder, koncerter med mere.
Store arrangementer som f.eks. Løkken Koncerten må sikkert skilte i op til 30-40 kilometers afstand.
Holmenlund Brud og Fest, der måtte pille et dyrt anskaffet skilt ned, må efter de nye, kommende regler, gerne skilte med, at der er konfirmand- eller brudemesse.
Jerslev har fået nej til at sætte skilte med "nabohjælp" på eksisterende standere.
Karsten Frederiksen lovede at sende denne sag med til politikerne på Christiansborg, inden det sidste punktum sættes i lovforslaget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.