Koncert

Slut med søkoncerter i Farsø

Sidste års svigtende tilskuerinteresse blev så dyrt, at arrangørerne har tømt pengetanken og ikke vil risikere en ny økonomisk fiasko

Billeder fra Farsø Open Air lørdag aften.



Foto: Martin Damgård

Billeder fra Farsø Open Air lørdag aften. Foto: Martin Damgård

FARSØ:Efter at have været næsten fast begivenhed på kalenderen i 20 år bliver der ikke nogen dag med søkoncert i år.

Arrangørerne i FUIK’s Venner (Farsø-Ullits IK’s Venner) tør simpelt hen ikke binde an med opgaven igen, efter at der blev solgt langt færre billetter end forventet til søkoncerten sidste år.

- Vi kunne aldrig drømme om at lave det, hvis ikke vi var sikre på, at vi havde penge til det. Og det har vi ikke. Derfor bliver der ikke noget af koncerten, fortæller kim Nyby, formand for FUIK og med til at arrangere søkoncert siden 1997.

Sanne Salomonsen, Johnny de Luxe og hitmageren Christopher blev skrevet op til at komme med både humør og instrumenter spændt op til fest, men det ønskede "kun" 1.000 mennesker at se. To tusinde færre end der skulle til for at lave overskud.

- Vi fik et underskud på 300.000 kroner, og det kan vi altså ikke klare igen. Vi har ikke pengene til det, og så må vi lade være, lyder det snusfornuftigt.

Helt afvise, at der kan komme en ny søkoncert om nogle år, vil Kim Nyby dog ikke:

- Men det vil kræve, at vi enten har tjent pengene til det selv, eller at nogen kan komme med en underskudsgaranti. Vi har fin opbakning fra vores lokale sponsorer, men ikke af en størrelse, der kan stå mål med de beløb, lyder det fra den erfarne arrangør.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.