Hjørring

Slut-projekt omkring plads i Hjørring

HJØRRING:26-årige Maria Windstrup Holst er født og opvokset i Hjørring, så hvad var mere naturligt for hende end at vælge Hjørring som udgangspunkt, når hun på Arkitektskolen i Århus har lavet opgaver . I forrige uge bestod hun sit afsluttende projekt med en opgave om pladsen med det gamle stadion i Hjørring. - Jeg har længe fulgt med i Nordjyske om de spændende planer for stadion og om Park Vendia, siger Maria, som er datter af Gitte Windstrup Holst og Carsten Holst, Hjørring.