- Slutspil med flere aktører

Håndbold 1. april 2006 06:00
AALBORG:Han er klar over, at han kan blive mødt med tesen om, at "rønnebærrene er sure ...". Men AaBs sportsdirektør Jan Larsen er alligevel rede til at stikke snuden frem og mene, at slutspillet i håndbold bør ændres, så flere hold involveres, ligesom et nedrykningsspil i anden form kan være vejen frem. - Nogle vil måske skyde mig i skoene, at vi "bare" kan blive mellem de fire bedste, men det er slet ikke dét, mit budskab handler om. I denne sæson går det ud over os, men næste år er det måske andre, siger han. Jan Larsen tror, at Håndboldligaen kunne gøres mere attraktiv, hvis otte hold kom i slutspil, og eksempelvis spillede bedst á fem kampe i kvart-, semi- og finale. - Det vil skabe større spænding i den ordinære turnering, men også give håndbolden et enormt løft med den store slutspilsinteresse, man eksempelvis oplever i ishockey. Økonomi og turneringslængde er andre aspekter i forslaget. Jan Larsen hæfter sig for eksempel ved, at der kun spilles håndbold i syv måneder. - Hvis håndboldklubberne skal overleve, så må vi stille langt større krav til hinanden, og derfor mener jeg, at afviklingen af turneringen bør revideres hurtigst muligt, siger AaB's sportsdirektør, som har luftet sine tanker for Divisionsforeningen. mingo
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...