Golf

Slutspurt sender danske golfspillere i top-4 i Madrid

Jeff Winther gik super-runde, og så sluttede han side om side med Joachim B. Hansen på fjerdepladsen.

Jeff Winther kæmpede sig søndag op på fjerdepladsen i Madrid.

Jeff Winther kæmpede sig søndag op på fjerdepladsen i Madrid.

MADRID:En stærk afslutning på sidstedagen sendte Jeff Winther og Joachim B. Hansen i top-4 i Open de España på European Tour.

Den danske duo sluttede på en delt fjerdeplads - ni slag efter spanske Jon Rahm, der vandt turneringen for andet år i træk og og sikrede sig en pengepræmie på små 1,9 millioner kroner.

31-årige Jeff Winther viste storspil på søndagens runde, hvilket sendte ham 22 placeringer frem i feltet.

Seks birdies og en eagle resulterede i en runde i 63 slag - otte under banens par. Sammenlagt for de fire turneringsdage var Winther 13 slag under par.

Den to år yngre Joachim B. Hansen sluttede med en runde i 66 slag - fem under par. Det sendte ham fire placeringer frem.

Den delte fjerdeplads i Spaniens hovedstad sikrer de to danskere en pengepræmie på omkring 475.000 kroner hver.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst