Jammerbugt

Sluttede sæsonen med julematch

ØLAND:Øland Golfklub sluttede sæsonenen med den traditionelle julematch, der blev spillet som en parturnering. Der deltog 27 spillere i matchen og vinder blev Jan Nielsen og Johnny Bundgaard, der gik de ni huller i 28 slag netto. Nummer to blev Aase Gundersen, der på grund af et afbud måtte gå alene, hvilket hun gjorde i 32 slag netto. På tredjepladsen kom Freddy Eberhardt og Palle Høgh med 34 slag netto og på fjerdepladsen fulgte Marion Holt og Kim Bøgh med 37 slag netto. Inden præmieoverrækkensen blev der serveret gløgg og æbleskiver og senere samledes deltagerne til en hyggelig julefrokost i klubhuset. Tirsdag 12. december slutter tirsdagsklubben sæsonen med en ni hullers match og julefrokost.