Slyngelstat anno 1520

Lars Ericson Wolke: "Det stockholmske blodbad 1520" Heldigvis lykkes det forfatteren af denne bog at pirke til det sædvanlige billede.

Christian II var blandt de første fyrster til at bruge den nyopfundne bogtrykkerkunst i propagandaen. Ill. fra bogen

Christian II var blandt de første fyrster til at bruge den nyopfundne bogtrykkerkunst i propagandaen. Ill. fra bogen

NÅR en anmelder blandt sine aner har en, der blev henrettet for sin loyalitet over for Christian II, skal læseren måske ikke vente den rene objektivitet i vurderingen af denne monark, “Christian Tyran” var den gængse betegnelse i Sverige. Han iscenesatte det stockholmske blodbad, hvor hele den svenske og stockholmske elite samt en lang række andre blev udrenset. 80 - 90 gode, svenske mænd blev myrdet. Heldigvis lykkes det forfatteren af denne bog at pirke til det sædvanlige billede. En væsentlig del af skylden kan muligvis tildeles en svensk ærkebiskop, Gustav Trolle, som af personlige og privatøkonomiske årsager kunne have sine ønsker om en “omorganisering” af magten i Sverige. Der var også tale om kætteri, og var det sandheden, kunne blodbadet nærmest legitimeres. Lars Ericsson Wolke er krigshistoriker, professor ved den svenske forsvarshøjskole, og han kommer med den lange - og spændende - historie om Kalmar-unionen, Valdemar Atterdags middelalderlige version af Nordek. Ligeledes sætter han massakren ind i en europæisk sammenhæng. Forbrydelser mod menneskeheden var lige ved at være jævnlige begivenheder. Wolke minder om “Sacco di Roma”, Roms plyndring i 1527, hvor det tysk-romerske kejserriges landsknægte dræbte mindst 4000 romere. Vi minder om at kejseren, Karl V, var Christians svoger. Det væsentlige er dog - også efter Wolkes opfattelse, at det var middelalderlig praksis at slå ihjel. Man kunne også nævne Bartholomæusnatten i Frankrig (1572), hvor huguenotterne blev slagtet. Og så lå begivenheden i snorlige forlængelse af faderen, kong Hans’ og Christians egen hidtidige politik, som gik ud på at styrke kongemagten på adelens bekostning. Bogen giver en aldeles glimrende oversigt over blodbadet og dets forhistorie, over kongens rådgivere, hvoriblandt Mor Sigbrit og den himmerlandsk fødte biskop Jens Beldenak og over de animerede diskussioner blandt historikere. Naturligvis introduceres læseren også til konsekvenserne, herunder reformationen i Danmark. Et fint stykke arbejde. Måske var loyalitet over for majestæten ok. Ærgerligt blot, at den gode herredsfoged blev hængt. Fine folk havde krav på at blive halshugget. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk Lars Ericson Wolke: “Det stockholmske blodbad 1520. Massakren der rystede Norden” 252 sider, ill., 268 kr. Askholms Forlag