EMNER

Små banditter for enden af tovet

Gymnasieelever overtog opgaven med at holde styr på eleverne

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Blandt søde børn og ban­dit­ter. Chri­sti­na Møl­holm fra 3.g hav­de nok at se til som læ­rer for en dag. Foto: Erik Sahl

KLIM:- Alle sammen over på marken. Nu skal i dælme have bank. Kristian råber højt og kommanderer rundt med de mange unger. Gæstelærerne fra Fjerritslev Gymnasium har et nederlag i tovtrækning, der skal revancheres. - Når jeg siger tre, så begynder vi. O. K.? Det lader til, at de kun hørte de sidste fire ord, og straks trækker de små regnfrakker af sted med tovet. - Hey! Hallo. Jeg har ikke talt til tre endnu. STOP! Kristian har nok at se til i dag, og stemmen er ved at lyde slidt. Endelig, efter en del tumult, kan dysten gå i gang. Det bliver et sviende nederlag til gymnasieeleverne igen. - De er simpelthen for stærke siger, Kristian Dudal på 19, der går i 3.g på gymnasiet. I alt er 45 gymnasieelever ude og agere substitutter på Thorup-Kilm skole, mens lærerne er på pædagogisk dag. Og alle børn fra børnehaven til 7. klasse bruger dagen på alt lige fra snobrød til hockeykamp. Små banditter - Det er skægt at prøve kræfter med undervisning af børn, og så kan jeg måske det bruge i fremtiden. Det er lidt sværere, end man lige tror, og så er det jo en dejlig form for fridag væk fra bøgerne, siger Kristian, der selv interesserer sig for både idræt og musik og overvejer en fremtid i den retning. Og det er ikke kun ham, der har sved på panden. - Der er både søde børn og små banditter, så man bliver helt forpustet. Jeg er overrasket over, hvor højt man skal råbe for at få deres opmærksomhed, siger Christina Mølholm på 18, og hun tror ikke, der bliver problemer med at falde i søvn efter denne dag. Begge har de valgt idræt på mellemniveau, og deres tre undervisere er tovholdere bag dagen. En del af pensum - Det mit indtryk at børnene har haft en anderledes skæg dag, og er nok fordi gymnasieeleverne ikke er ”rigtige” voksne. Forstået på den måde, at der er mere gang i dem, og det er nogen de kan spejle sig lidt i, siger Lene Mogensen, der underviser i idræt på Fjerritslev Gymnasium. Hun fortæller, at der på mellemniveau idræt også er en teoridel, som indbefatter at kunne arrangere sådan en dag, og den tæller med i den samlede karaktergivning. Lene afslører også, at den samlede karakter for dagens arrangement ligger i den gode ende af skalaen. Tovet bliver pakket ned, og børnene stiller sig op på en lang række. Nu skal de sidste stumper samles. - Hvem mangler en drikke dunk? Og hvad med den her jakke? Det er et sisyfosarbejde. Der skal kæmpes for regnfrakkernes opmærksomhed, og det ser ud til at more dem noget så umådeligt. - Hvem mangler de her overtræksbukser?