Små banker: Konkurrencen er i top

De største banker sidder på markedet og tjener milliarder

KØBENHAVN:Der er intet at komme efter. Sådan lyder reaktionen fra de mindre pengeinstitutter på meddelelsen om, at Konkurrencestyrelsen har besluttet at kulegrave bankerne på grund af mistanke om, at der ganske enkelt ikke er tilstrækkelig konkurrence. Konkurrencen fungerer Bankdirektør Bent Naur Kristensen, Ringkjøbing Landbobank, der er næstformand i Lokale Pengeinstitutter, siger til Ritzau, at der efter hans opfattelse konkurreres på livet løs i sektoren. Og selv om der er stor koncentration på såvel det danske som det nordiske marked, hvor seks finanskoncerner sidder på 80 procent af markedet, er der gode muligheder også for de små banker, vurderer Bent Naur Kristensen, der repræsenterer omkring 125 mindre pengeinstitutter. - For 12 år siden sad den kreds, jeg tilhører, på 11 procent af dankortmarkedet, i dag har vi 23 procent. Det synes jeg, er et godt bevis på, at konkurrencen fungerer fint. Samtidig åbner flere mindre pengeinstitutter i disse år filialer i de større byer, hvor de også stjæler markedsandele fra de store banker, siger Bent Naur Kristensen. De danske banker kom ud af 2004 med et rekordstort overskud på over 30 milliarder kroner før skat. og inden for de seneste uger har otte banker og finanskoncerner hævet deres forventninger til årets resultat med over en milliard. Vil undersøge sagen Administrerende direktør i Konkurrencestyrelsen, Finn Lauritzen, siger til Berlingske Tidende: - Vi har stillet os selv spørgsmålet: Hvad er det egentlig, der sker. Derfor har vi for få uger siden igangsat en større analyse, som vi vil offentliggøre i næste års konkurrenceredegørelse, siger Finn Lauritzen. Kulegravningen skal bl.a. afsløre, om der er barrierer for fusioner på tværs af landegrænser i EU, men Konkurrencestyrelsen vil også undersøge, om udenlandske banker har svært ved at etablere sig i Danmark. - Hvilke barrierer ligger der for en ny aktør på det danske marked, når det drejer sig om regler, lovgivning, adgang til infrastruktur osv., spørger Finn Lauritzen. Bent Naur Kristensen nævner tre hovedforklaringer på bankernes ekstraordinære gode resultater - dels de gode økonomiske konjunkturer, som blandt andet betyder stor aktiehandel, dels de mange konverteringer og endelig de meget små tab på hensættelser. Samtidig skal de gode tider ses i det længere perspektiv, understreger han. - Vi skal blot tilbage til først i 1990-erne, hvor banker havde lav indtjening. Og der kommer også normale tider igen i Danmark, siger Bent Naur Kristensen, der også mener, at udenlandske aktører har gode muligheder i Danmark. I de senere år har konkurrencen fra udenlandske aktører fået stadig større betydning i den danske pengeinstitutsektor. Ifølge Finansrådets analyse af pengeinstitutternes indtjening fra 1994-2004 er der i dag otte pengeinstitutter i Danmark, som er datterselskaber af udenlandske kreditinstitutter. Hertil kommer 23 filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvoraf de syv kan betragtes som egentlige pengeinstitutvirksomheder, der driver bankvirksomhed i bred forstand. De resterende driver mere specialiseret finansiel virksomhed inden for leasing og finansiering af kreditkøb. Fem udenlandsk kreditinstitutter har etableret et repræsentationskontor i Danmark alene med henblik på at indgå forretninger med erhvervskunder - forretninger, der udføres fra det udenlandske hovedsæde på baggrund af instrukser fra Danmark. Endelig er der 254 udenlandske kreditinstitutter, der har meddelt finansinstituttet, at de ønsker at udføre finansielle serviceydelser fra et hovedsæde uden for Danmark. Sidste år var tallet 223. /ritzau/