EMNER

Små børn med store slag

Det var tydeligt for enhver, at forberedelser havde været omhyggelige, da der lørdag formiddag blev inviteret til fastelavnsfest på Store Torv i Sæby.

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev lagt kræfter i, når de små sæbynitter baskede til fastelavnstønderne på Store Torv. Her slår en lokal udgave af figuren Buzz Lightyear, mens en krokodille kigger på.Foto: Kim Dahl Hansen

Samtlige små poder var nemlig blevet udstyret med flotte dragter og i flere tilfælde også farvestrålende ansigtsmaling. Selv ikke det kolde og fugtige februar-vejr kunne derfor holde dem væk fra arrangementet, som Sæby Borgerforening og Sæby Handelstandsforening stod bag. De cirka 60 fremmødte børn blev efter alder inddelt i tre grupper, og så begyndte børnene ellers at smadre løs på de tre sagesløse tønder. Der var dog stor forskel på tyngden i de slag, som børnene lod tønderne tage imod. Hver gang en Batman, en Robin Hood eller eksempelvis en sørøver skulle slå til, så skete det med stor kraft og en betydelig forringelse af tøndernes levetid. Til gengæld gjorde feer og prinsesser ikke så stor skade. Ofte lukkede de simpelthen øjnene, når de skulle slå - og det gjorde det naturligt nok lidt sværere at ramme tønderne. Efter cirka 40 minutter var samtlige tre tønder dog slået ned, og et dejligt punktum for formiddagen kunne derpå sættes - med en slikpose.