Små dværggalakser afslører universets hemmeligheder

I dag er forskernes viden om universet i høj grad baseret på de tungeste og klareste galakser, som er lette at se. Men nu skal de små, lyssvage dværggalakser regnes med – de rummer nemlig vigtige hemmeligheder om det tidligste univers

Arkivfoto

Arkivfoto

GLOBALT:Det er fjerne galakser, der kan give os viden om universets begyndelse. Lyset fra de galakser der ligger langt væk, har vandret i milliarder af år før det når os. Jo længere væk galaksen er, jo længere tilbage i tiden kommer lyset fra.

Derfor skal danske forskere nu i gang med at studere de allerfjerneste galakser, vi med nutidig teknologi kan få øje på. Det skriver Videnskab.dk:

Lyset bringer vigtig information om præcis hvilke metaller og kemiske elementer galakserne består af. Hvert eneste grundstof har sin egen farve, hvis man lader lyset passere et spektrometer.

Kan man opfange lyset fra en galakse, der ligger 12 milliarder lysår væk, kan man altså ’se’, hvad den bestod af for 12 milliarder år siden, dengang den endnu var helt ung.

Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

- Ved at se på andre galakser end vores egen, kan vi blive klogere på, hvordan galakser opstår og udvikler sig. Vores viden i dag er baseret på de tungeste og klareste galakser, men for at forstå detaljerne, må vi også se på de små dværggalakser i det tidligere univers, forklarer Lise Bech Christensen, lektor på Dark Cosmology på Niels Bohr Institutet.

Udfordringen er, at det lys, de små galakser udsender, er for svagt til at kunne ses fra Jorden med den nuværende teleskop-teknologi. Men det er der råd for.

Når en dværggalakse – en let lyssvag galakse – er placeret bag en hob af store tunge galakse skulle man tro, at hoben ville skygge for lyset.

Se Hubbles smukke billede af ensom ringgalakse

Men i stedet sker der det, at lyset fra den lille galakse bøjer som et resultat af tyngdekraften fra de tunge galakse hobe, og bevæger sig udenom i en bue, inden det rejser videre. På den måde kan lyset stadig opfanges fra Jorden. Ofte i flere udgaver fordi lyset splittes og sendes i hver sin retning, når det bøjes.

Oven i købet kan en gravitationslinse, lidt forsimplet sagt, fungere som en slags forstørrelsesglas. Når lyset bøjer og fordeler sig over en større overflade, opstår der den optiske effekt, at lyset virker stærkere.

- Hvis vi skal observere en dværggalakse gennem en gravitationslinse, kan vi faktisk se mere lys, end hvis det bliver sendt direkte. Derfor kan vi se objekter, der er 20 til 50 gange svagere end vi ellers ville se, forklarer Lise Bech Christensen.

10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.