Naturvidenskab

Små fortællinger fra Danmarks smukkeste fjord

Forfatteren og filmmanden Henrik Bugge Mortensen guider os på skrift og film fjorden rundt - fra Hobro til Als Odde

Forfatteren og filmmanden Henrik Bugge Mortensen sammen med musikeren og komponisten Claus Tanderup. Bog, dvd og lydspor til Danmarks Smukkeste Fjord kan købes fra på mandag.FOto: Michael Koch.

Forfatteren og filmmanden Henrik Bugge Mortensen sammen med musikeren og komponisten Claus Tanderup. Bog, dvd og lydspor til Danmarks Smukkeste Fjord kan købes fra på mandag.FOto: Michael Koch.

MARIAGERFJORD:Sommeren 2007 huskes ellers ikke for sine mange solskinstimer. Til gengæld slap en regnrusket og gennemblæst Mariager Fjord for at blive tappet for ilt i den faretruende grad, som var tilfældet i fjor. Derfor kunne forfatteren Henrik Bugge Mortensen i perioden fra juni til oktober roligt koncentrere sit seneste af nu fem fjordepos om idyllen og de spændende menneske langs ¿Danmarks Smukkeste Fjord. Den kan fra mandag købes som kombineret bog og dvd eller som musikalsk lydspor på cd. - Og selv om en af fiskerne ved Skar Odde da med en vis alvor talte om fjorden og dens kriser, så har jeg nu aldrig set så store skrubber som dem, man havde fanget der, griner Henrik Bugge Mortensen, som med sin aktuelle udgivelse for tredje benytter sig af titlen Danmarks Smukkeste Fjord. - For fjorden er vitterlig både smuk og ret enestående. - Du kan stå ved Bramslev Bakker og spejde så langt, øjet rækker, og næsten ikke få øje på et hus. Prøve at tage til Vejle og oplev dér en fjord klistret til med huse. Det fantastiske er jo, at man rigtig mange steder langs Mariager Fjord har offentlig adgang enten med bil eller via ganske udmærkede stisystemer, fremhæver han. Regn og atter regn Men trods afblæst fjordkrise - eller måske netop derfor - løb forfatteren og filmmanden også ind i bøvlede arbejdsbetingelser. For hvem gider se en film om en naturperle indhyllet i regnskyller og blæsevejr. - Jeg har ikke tal på de mange gange, hvor jeg forgæves kørte til fjorden, fordi det regnede for meget. Vejrliget udviklede sig som mit allerstørste mareridt, mindes han. Men den ustadige vejr kunne også byde på sine filmæstetiske fordele. Som da forfatteren nær havde opgivet en sekvens med sejlskibet Valkyrien, der skulle optages fra en nærliggende motorbåd - men med udsigt til regntunge skyer hængende over sig. - Pludselig brød solen igennem og en solstråle lyste direkte ned på skibet. En flot kontrast, beretter han. Fjordens folk Tunge skyer eller blå himmel, så tog fjordens folk rigtig godt imod forfatteren og filmmageren på hans færd langs den over 36 kilometer lange fjord. - Selv om jeg forlods kunne trække på en del kontakter, mødte jeg også nye mennesker langs fjorden, som lukkede deres dør op og var velvilligt indstillet over for projektet. Eksempelvis kom vi inden for i det gule palæ Thygeslund på sydsiden af fjorden, som ses tydeligt fra Hadsund, og hvor forfatteren I.P. Jacobsen opholdt sig flere somre og fandt inspiration til nogle af sine kendte noveller, fremhæver Bugge. Fortrydelse i Havndal Han mødte stort set kun glade mennesker, men mærkede også en kende mismod i Havndal-området, der jo via en lokal folkeafstemning hindrede et totalt fjordkommunalt fællesskab. - Flere borgere sagde direkte, at de havde fortrudt og gerne ville have hørt til Mariagerfjord, hvor de har set nogle ting ske, som de ikke selv er blevet en del af, fortæller Henrik Bugge Mortensen. For kun seks uger siden skød han de sidste af i alt 46 timers optagelser, som nu er skåret ned til 58 minutters dvd. Filmen ledsager den letlæste guidebog med et halvt hundrede små historier i en samlet boks. Ud over fjordens egne beboere satser Forlaget Rebild med finansiel hjælp fra Sparekassen Hobro på at skabe interesse hos de mange besøgende i fjordområdet. Og om de bedre kender stedet som Denmark¿s most beautiful fjord eller Dänemarks schönster Fjord betyder i den sammenhæng intet. Både bog og dvd inkluderer versioner på både dansk, engelsk og tysk.