Små fremskridt for dansk erhvervsliv i Irak

Sikkerheden i Irak er stadig for dårlig til, at danske virksomheder for alvor kan begynde at etablere sig. Det stod klart i går på DIs seminar, der fik besøg af en irakisk minister

KØBENHAVN:Der skal handles nu, hvis danske virksomheder vil have en bid af kagen i Irak. Det var budskabet i går på Dansk Industris seminar 'Status over Iraks Genopbygning'. Men de omkring 90 deltagere fra danske virksomheder, embedsmænd og diplomater kunne i samme åndedrag høre Marianne Castenskiold fra DI advare mod at krydse grænserne: - Udviklingen er gået langsommere, end vi både havde håbet og ventet. Og som virksomhedsleder sender man ikke bare sine ansatte derned uden at undersøge forholdene. Det er uforsvarligt, lød det fra chefkonsulenten. Hun opfordrede i stedet til at bruge lokale agenter i området, indtil sikkerheden er blevet bedre, og virksomhederne kan etablere egne handelskontorer. Den model følger Grundfoss, der har 30 års erfaring i Irak, og som er én af de få danske virksomheder i landet. - Det går langsomt, meget langsomt. Men vil man satse på Irak, er det nu, man skal sikre sin position, lød rådet fra eksportdirektør Jørgen O. Knudsen. Fra Danmarks Eksportråd deltog kontorchef Freddy Svane, der selv besøgte Irak i september. Han erkender, at sikkerheden fortsat er et problem for dansk erhvervslivs fremstød i landet. Men Freddy Svane mener samtidig, at medierne overdramatiserer situationen i Irak. - Vi hører hver dag om nye dræbte. Men dagligdagen begynder at fungere. Skolerne åbner igen, der er etableret et regeringsråd og der er fri presse. Alt sammen tegn på normalisering, men det er ikke det billede, pressen tegner, sagde han og fortalte, at en række danske virksomheder allerede befinder sig i og omkring Irak. Faktisk er Danmark langt fremme, når det drejer sig om at gøre klar til at indtage det nye marked. Som det første land har regeringen nemlig netop etableret et eksportkreditprogram kaldet Irak Programmet. Her kan danske virksomheder få forsikret de risikable investeringer i landet, og Irak Programmet har allerede accepteret ansøgninger fra to virksomheder, fortæller Lars Kolte, direktør for Eksport Kredit Fonden. - Det er en dækning mod katastrofer, for det er lidt ligesom at spille russisk roulette. Enten går det godt, eller også går det frygtelig galt. Og det er en risiko, som erhvervslivet dårligt kan påtage sig, siger han. Garantirammen er på en milliard kroner, og forsikringerne under Irak Programmet dækker for eksempel tab ved sabotage. Ved seminariets afslutning kom Iraks planlægningsminister Mehdi Hafedh på besøg. De irakiske ministre rejser i øjeblikket rundt i verden i delegationer for at reklamere for den store donorkonference i Madrid 23.-24. oktober. Her kan virksomheder byde ind på de mange genopbygningsprojekter i det nedslidte land. Mehdi Hafedh benyttede lejligheden til at appellere til de fremmødte: - Tak, fordi I viser interesse for Irak. I ved måske, at landet har lidt voldsomt under regimet. Derfor har vi brug for en masse international hjælp til genopbygningen af det nye Irak. Levestandarden er meget lav, og det koster befolkningen stor lidelse. Og arbejdsløsheden er høj, sagde han. Også den danske regering blev takket for indsatsen under krigen. Og så var både ministeren og de tre embedsmænd i delegationen enige om, at medierne tegner et for sort billede af situationen i Irak. - Vi har nogle problemer, men det almindelige liv fortsætter på normal vis, fastslog Mehdi Hafedh. I Bagdad demonstrerede tusindvis af irakere fredag over en skudepisode dagen før, hvor to irakere og to amerikanske soldater blev dræbt.