Detailhandel

Små handlende på slagtebænken

Den konservative kovending og kapitulation over for Venstre og Dansk Folkepartis ønske om at likvidere resterne af en særdeles liberal og lemlæstet lukkelov, får alvorlige konsekvenser.

Masser af små handlende og special-forretninger, som vi ikke kan undvære flere af, ender på slagtebænken. Mange hundrede lokale samfund landet over risikerer at miste den sidste butik – til skade for beboere i almindelighed og ældre i særdeleshed, fordi de ikke kan køre for at købe ind. De eneste vindere bliver detailhandlens giganter, som i forvejen dominerer markedet. Det er efter min bedste mening rent hysteri at forlange, at vi skal kunne købe ind døgnet rundt hele ugen. Allerede nu kan alle butikker holde åbent døgnet rundt fra mandag morgen klokken 6 til lørdag klokken 17. Alle dagligvare-butikker med omsætning op til 29 millioner må holde åbent alle søndage. Butikker med en større omsætning kan tage mod kunderne op til 22 søndage. Hvem har brug for mere? De Konservatives erhvervsordfører, Mike Legarth, har åbenbart ikke meget tilovers for de små handlende: ”Problemstillingen med de små butikker er ikke et kernepunkt for mig. Det kan godt være, der er nogen, der må lukke, men det er ikke det afgørende. Jeg tager udgangspunkt i det konservative tankesæt, der altid tilstræber den personlige frihed og retten til fri udfoldelse, og det er den præmis, vi skal forholde os til”. Ak, ja, for få år siden udtalte den (daværende) konservative leder, Bendt Bendtsen, at en kommende revision af lukkeloven kun ville komme til at omfatte nogle ekstra søndage. ”Vi har i dag en meget liberal lukkelov, så en (yderligere) liberalisering må ske som en balancegang mellem forbrugernes, de butiksansattes og detailhandelens behov”. Nu er Bendt Bendtsen skiftet ud, og det er holdningen til lukkeloven desværre også i den konservative top.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst