Skolevæsen

Små klasser giver ro til at lære

Eleverne i Østre Skoles flex klasser i Thisted har vidt forskellige indlæringsvanskeligheder.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er 11 elever i specialklasserækkens indskoling, og i denne klasse er der i øjeblikket fem elever til én lærer. Det er elever med stort behov for støtte til at lære og forstå begreber og beskeder. Her en situation fra et frikvarter. I forgrunden I

- Du er en lille nuttet kanin nu. Så kan jeg komme og fange dig, jubler Isabella. Matematikopgaverne er lavet, og nu sidder hun og spiller på computeren, mens hun chatter med sidekammeraten Ida. - Det er sådan noget fortjeneste, vi har, når vi er færdige, forklarer Ida Thisted Dagblads udsendte om at spille på computer. Isabella og Ida går i en af specialklasserne på Østre Skole, der betegnes flex klasser. Lærer Kristina Bennet forklarer, at belønning er en vigtig del af pædagogikken. Derfor hopper Daniel lige nu rundt på sin hoppebold, og Oliver er i gang med at tegne et træ på tavlen. Tydelighed Et andet element i dette særlige skoletilbud er tydelighed. - For vore elever er den sproglige besked svær at forstå, lyder det fra Kristina Bennet. Hun giver et eksempel. En mor siger: hvor er jeg ked af at se dig stå med den tændstik (læs: du må ikke lege med ild). En dreng med ADHD vil forstå det sådan, at hun er ked af at se ham. Derfor skal beskeden enten være "Læg tændstikæsken væk" eller "stop". Beskeden "Din far kommer klokken halv fire og henter dig" kan være for abstrakt. Derfor bruges en slags æggeur, der med en farve viser, hvor lang tid der er tilbage. Da lille Daniel skal spise sin madpakke, er indholdet snart spredt over bordet og Daniel bliver forvirret. Hvad skal han nu? - Du skal spise to madder, siger Kristina og pakker resten væk i køleskabet. Kristina har undervist i specialklasserækken i otte år - hun har samlet specialviden gennem utallige kongresser, temadage og efteruddannelse. Isabella, Ida, Daniel og Oliver er elever med forskellige indlæringsvanskeligheder. Brug for ro Fælles for dem er, at de har brug for overskuelighed og ro. - De kan kun lære, hvis lyde og alt andet forstyrrende er skåret fra, og hvis det er meget konkret, hvad de skal, siger Kristina Bennet. Flex klasserne på Østre Skole rummer 65 elever i fire hovedgrupper: indskolingen, mellemtrinet, praktisk gruppe og udskolingen. Nogle klasser har otte-ni elever, andre er nede på to-fire elever. Afdelingsleder Karen Johansen forklarer, at eleverne typisk henvises fra deres hjemskole i 3.-4. klasse eller omkring 7. klasse. - De kommer med en rygsæk af dårlige oplevelser og tør ikke tro på, at de dur til noget, forklarer hun. Nogle er tidligt skadede, nogle har tendens til ADHD, nogle har autisme - og nogle har haft en belastet opvækst, der betyder, at de har haft svært ved at følge med i skolen. Fagligt bagefter - De er fagligt bagefter, når de kommer her, og det er der rigtig mange grunde til, siger Karen Johansen. Nogle er indadvendte, andre reagerer voldsomt fysisk eller verbalt over for kammerater og lærere. På Østre Skole kan de gå indtil det år, hvor de fylder 18. Der er næsten ingen, der går til eksamen, men de ældste elever har en del praktikperioder. - Vi plejer at sige, at den længste eksamen er praktikken. Det er der, de skal sælge sig selv. Og vi oplever faktisk fra tid til anden en tømrer, en murer eller en bager, der opdager en ung, som de gerne vil have i lære, selv om de har nogle boglige problemer. De elever, der vender tilbage til normalskolen efter et forløb i flex klasserne, kan til gengæld tælles på en hånd.