EMNER

Små kollegieværelser på vej ud

Hvis du tror, at en kollegiebolig er lig med et lille værelse med adgang til fælles køkken og bad, ja så er du ikke alene. Sammen med alle de andre tager du til gengæld fejl.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan kan en kollegiebolig også se ud. Pris: Godt 4000 kroner om måneden.

I dag kan betegnelsen kollegiebolig snildt dække over en fire-værelses lejlighed med eget køkken, bad, fryser, depotrum og egen have samt mulighed for internetopkobling og for at holde dyr. - De unge stiller større krav til boligerne, og de fleste kollegier er i dag ombyggede små lejligheder, fortæller forretningsfører for Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg (AKU-Aalborg), Eigil Johansen. Ud af AKU-Aalborgs 1100 kollegieboliger er kun de 300 værelser med fælles faciliteter. Men den udvikling er gået hen over hovedet på mange. - På messer og når vi snakker med folk, støder vi meget tit på den holdning, at kollegieboliger er lig med små værelser, hvor man skal dele bad med 10 andre, siger Eigil Johansen. En anden fordom, han lige så ofte støder på, er, at kollegie- og ungdomsboliger kun er for folk, der er i gang med en videregående uddannelse. Faktum er, at en læreplads giver lige så megen ret til en kollegie- eller ungdomsbolig, som et universitetsstudie. - Mekanikerlærlingen, frisøreleven, hf'eren og sågar folkeskoleeleven opfylder også kravene til at få anvist en kollegie- eller ungdomsbolig, understreger Eigil Johansen. birgitte.bove@nordjyske.dk