Små skridt til vægttab

En chokoladebar sidst på eftermiddagen og et stort glas rødvin til aftensmaden. Tre uger inde i det nye år er mange nytårsforsæt kommet på alvorlig prøve - nyhedens interesse har lagt sig og det lange seje træk sat ind. Men hvis forsættet i år hedder at tabe nogle overflødige kilo er der hjælp at hente hos Sundhedsstyrelsen til netop at få det til at glide. Styrelsen har sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning netop lanceret en ny selvhjælpsguide til, hvordan man kan tabe sig eller holde sin vægt stabil på en både sund og overkommelig måde. Bogens "kur" hedder små gradvise ændringer og omtanke i hverdagen - for eksempel, at man skifter kalorierige læskedrikke ud med vand, te, kaffe eller light sodavand. Selvhjælpsguiden "Små skridt til vægttab - der holder" er skrevet af ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen og koster små 20 kroner på. Den kan bestilles på www.sundhedsoplysning.dk