Småskader driller AaB

Flere spillere har problemer inden lørdagens træningskamp i Horsens

Kent Nielsen er godt tilfreds med store dele af det spil, som AaB har vist i træningskampene.  Arkivfoto: Henrik Bo

Kent Nielsen er godt tilfreds med store dele af det spil, som AaB har vist i træningskampene. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Ved fredagens træningspas voksede skadeslisten i AaB fra fire til seks spillere. De nyeste navne er holdets anfører, Thomas Augustinussen, der har ømme muskler, og centerforsvareren Nicholas Gotfredsen, der fik en forstrækning under træningen.

Begge spillere er dog med i truppen til lørdagens træningskamp i Horsens, hvor trænerteamet må se bort fra Anders Due, Rasmus Thelander, Nicolaj Thomsen og Kayke. De to sidstnævnte går begge glip af sæsonpremieren mod AGF.

- Det er en periode, hvor der hele tiden dukker nogle småtterier op, men overordnet set har jeg været fint tilfreds. Vi har fået trænet meget og godt, og rent spillemæssigt har vi også i perioder fået vist noget spil af meget høj kvalitet, siger AaB’s cheftræner Kent Nielsen, der håber at både Augustinussen og Gotfredsen er klar til at få spilletid mod Horsens.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.