Småskadet Helenius stod over

AaB-angriberen har fået problemer med hoftebøjerne

Nicklas har smerter i hoften som følge af en hidsig omgang skudtræning.  Foto: Claus Søndberg

Nicklas har smerter i hoften som følge af en hidsig omgang skudtræning. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:AaB’s cheftræner Kent Nielsen hundsede rundt med 20 spillere ved torsdagens træning, men Nicklas Helenius glimtede ved sit fraværd. Angriberen stod over på grund af smerter.

- Han har en øm hoftebøjer, og det gjorde, at han havde for ondt til at træne, siger Kent Nielsen, der dog ikke er specielt nervøs i forhold til skadens omfang.
- Man kan nogle gange få ondt i hoftebøjerne, når man sparker meget på mål. Vi havde en del afslutningstræning i går (onsdag, red), og Nicklas føler selv, at det er eftervirkninger af det.
Kent Nielsen forventer dog, at angriberen bliver klar til at deltage i optakten til mandagens superligakamp mod Esbjerg.
- Nu stod han over træningen i dag (torsdag, red.) og fredag holder vi træningsfri, og så har jeg en forventning om, at han træner lørdag og søndag og spiller mandag. Det bør ikke trække længere ud, fastslår Kent Nielsen.
Kasper Bøgelund trænede heller ikke med torsdag, men det er en del af den aflastningsplan, der er lagt for den tidligere landsholdsspiller, der har døjet med mange skader igennem de senere år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.