Hjørring

Smæk for skillingen

HJØRRING:Der var omkring 50 meter kø til hver af de to tønder, som Hjørring Handelsstandsforening havde hængt op i Strømgade lørdag formiddag, hvor årets fastelavnsfest blev banket på plads. Det var dog langtfra alle, som nåede at baske til tønderne, før de gik i stykker og smed deres indehold af flødekarameller ud på fliserne til stor jubel for især de børn, der stod nærmest. Enkelte voksne sikrede sig også nogle solide håndfulde af de eftertragtede stykker slik, og hvorfor skulle de dog også lade børnene komme først, når de nu havde alle fordele med hensyn til kropsvægt, højde og vilje til at komme foran. Nej vel. Men det gjorde nu vist ikke så meget, at tøndeslagningen var så hurtigt overstået, for som de fleste vil vide, var det ualmindeligt koldt i går, hvor en bidende østenvind ikke just fristede til længere ture i det fri. Heller ikke selv om man var klædt ud.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst