Smag for rejser og specialiteter

Jan-Bjarni Bjarnason fra Skagen proppede til en skolefest en fiskefilet i brystlommen, fordi han ikke kunne lide smagen. I dag rejser han Jorden rundt og spiser solstegte tusindben, girafhalse og frøer

Jan-Bjarni Bjarnason har været vidt omkring i verden og har fået smagt på lidt af hvert.Foto: Jørn Stjerneklar

Jan-Bjarni Bjarnason har været vidt omkring i verden og har fået smagt på lidt af hvert.Foto: Jørn Stjerneklar

NORDJYLLAND:Der er langt fra Vesterport i Skagen til Lusaka i Zambia, men det er her, Jan-Bjarni Bjarnason befinder sig. Han skal hjælpe landets regering med at få flere turister og dermed tjene flere penge. At han skulle ende som chefrådgiver i turisme og rejse i 100 lande, tydede intet på, da han 20. maj 1951 kom til verden på Skt. Clemensvej. Hans mor havde Bjarnason"s Brødudsalg over for badmintonhallen i Skagen, og hans far arbejdede for fiskeeksportør I.P. Thomsen. - Jeg led af migræne, fra jeg var 2 år, til jeg var 16. Det er måske nok også derfor, jeg var så kræsen dengang. Anfaldene kom altid, når der skulle ske noget spændende som en badmintonturnering, fortæller Jan-Bjarni Bjarnason, som allerede som otteårig fik specialtræning af den 12-årige Tage Nielsen, der senere skulle blive én af Danmarks store badmintonspillere. - Tage arbejdede som mælkedreng for min mor. Når han havde fri, betalte hun ham én krone i timen for at træne mig, fortæller Jan-Bjarni, som gik på Kappelborgskolen, indtil han kom på gymnasiet i Frederikshavn. Det var måske i toget til gymnasiet, at Jan-Bjarni begyndte at få smag for at rejse. - Mine togture fra Skagen til Frederikshavn de år svarede til at rejse en trekvart gang rundt om kloden, fortæller danskeren med det islandske navn efter hans far, som dog også er født i Nordjylland. Migrænen forsvandt Da migrænen forsvinder, beslutter Jan-Bjarni at udforske andet end Jylland. Han starter med at bruge sine ferier på at tomle rundt på Sjælland, så i Europa, så i hele verden, mens han læser geografi i Århus. - Da jeg mødte min kone, Joan, havde jeg lige været til seks eksamener og fik sammenlagt 11. To nuller, to tretaller og et femtal, griner han. Men han får en god afgangseksamen, og efter nogle år i Vejle Amts Trafikselskab ser han i 1982, at Udenrigsministeriet søger en planlægger til et job i Zambia. Han flytter sin kone og to små døtre til landet, hvor de bor i tre år. Da han kommer hjem, får han job hos Carl Bro med turisme som speciale. Jobbet har medført, at han har måttet ride på elefanter, svømme i krokodillefyldte floder og spise mad med mænd, som ikke var klædt i andet end en penisbeskytter. Han har boet på Fijiøerne, i Afrika, i Sydamerika og Europa. Og nu kommer vi så tilbage til en fiskefilet i brystlommen, som han som ung proppede i brystlommen til en skolefest på Hotel Jeckels. For hvordan kan man rejse Jorden rundt og samtidig være så kræsen? - Jamen, det var altså ikke fisken, jeg ikke kunne lide. Det var remouladen, griner han og understreger, at han diskret fik pakket fisken ind i en serviet, før han lige så diskret fik lagt den i brystlommen, så hotelejeren på Jeckels – hvis datter var hans klassekammerat – intet opdagede. - I dag spiser jeg alt, siger Jan-Bjarni og begynder at remse op, hvad han har indtaget rundt om i verden: stegte fluemyrer, krokodillehale, tyndskårede tyrenosser, skildpadde, solstegte tusindben, giraf, kamel, søpølse, hajer, hvaler og frøer. Når han ellers er i Danmark, bor globetrotteren med sin hustru, Joan, i Odense. Heldigvis er hun lige så besat af den store verden, som han er. - Vi har ikke sparet en krone op, for når jeg ikke er ude at rejse for firmaet, så rejser jeg med Joan. Vi har brugt det hele på at rejse, smiler han.