Smagenotater 20.03.03

Vin 20. marts 2003 07:00

Maison la Motte Chardonnay 2001, Vin de Pays d'Oc, Frankrig, hvid. Druerne er høstet om natten for at få dem i hus med så lav temperatur som muligt. Det er med til at bevare den friske syre og indtrykket af frugt. En del af vinen har været omkring egetræsfade, men det har ikke forstyrret det rene, frugtige indtryk. En herlig vin, man gerne drikker en hel aften. Mahlers Vinhandel/Vignoble (tlf. 98114243), 45 kr. Domaine de Coussergues Carignan 2001, Vin de Pays des Côtes de Thongue, Frankrig, rød. Vieilles Vignes står der på etiketten. Det betyder, at druerne kommer fra gamle vinstokke. Deres gennemsnitsalder er ca. 50 år. Det giver stor dybde og mange detaljer i vinen. Carignan-druen er en af de traditionelle fra området ved Middelhavet. Mahlers Vinhandel/Vignoble (tlf. 98114243), 59 kr. [kontur* [grå•]Anne des Clochers 1999, Vin de Pays d'Oc, Frankrig, rød. Fremstillet af kooperativet les Caves du Sieur d'Arques i byen Limoux, som er mest kendt for sin mousserende vin. Der er anvendt Cabernet Sauvignon og Merlot til vinen, altså importerede druer. Resultatet er flot. Vinen fylder godt og er i dejlig balance med vægt på frugten. Fin madvin. H. J. Hansen Vinhandel, Aalborg, (tlf. 98125290), 59,75 kr. - i april er prisen 50 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...